Eventuelle kommentarer og rettelser til værtshusene i området er velkomne.
Cafe 44Holmbladsgade 4432 57 69 78 |
![]() |
![]() |
6 |
![]() |
5 Underberg | |
![]() |
22;NB men nogle gange 00 | ![]() |
6 | |
![]() |
alm.: 12; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, spillemaskine | ![]() |
27.03.99 | |
Lukket Vi er her på et værtshus i en større kæde; en slags tema- eller konceptbar. Konceptet er: "Vi har ikke fantasi til at finde på et navn, så vi tager bare gadenummeret". Derudover kræves det kun at man skal have gæsterne til at ryge så man ikke kan se tværs over billardbordet. (Vi henviser her til cafe 44, Nørrebro, cafe 34 og cafe 217, Sundby og cafe 33, Vesterbro med flere). Baren er naturligvis fyrsteligt udrustet sådant et sted: Der er op til flere flasker, askebægre og tomme ølkasser. Bartenderen her er en venlig gammel hippie (Vi håber ikke han har noget mod denne karakteristik), og musikken er pågående hård og rytmisk. |
Alan's GarageReberbanegade 18, Amagercentret32 54 54 00 |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
10 Fadøl (Hof, Guldtuborg, Carls Ale, Carls Hvede, Carls Special) | |
![]() |
ma-on: 20; to-fr: 21; lø: 18; sø: lukket; | ![]() |
10 | |
![]() |
0,5 l fad: 34; Jacobsen fra flaske: 29; | ![]() |
Yngre lokalt | |
![]() |
![]() |
14.02.08 Anmeldt første gang 14.11.03 | ||
Det ydre skulle jo gerne være i balance med det indre, og navnet på facaden skulle gerne afspejle det faktiske produkt. Hvis det værste, mugne slamværtshus fx skulle gå hen og kalde sig Kongeslottet, så kan det godt påregne en gang røg fra Københavnsguiden. Til gengæld står vi også klar med roserne når et navn virkelig er velvalgt: Centerpubben i Amager Centret hedder Alan's Garage, og det har de helt ret i. Nu fredag aften er garageportene ud til det lukkede centers fristelser ganske vist trukket ned, men gæsterne kan så benytte indgangen fra Reberbanegade indtil det endelig er slut ved nitiden. Om aftenen altså. I mellemtiden beundrer vi så garagen med en stor flot bar og en masse små borde som vist mest tjener til opfyldelsen af stedets andet formål i livet, nemlig at være centerbøfhus. Her er cafékunst og cafémusik, og så er der vel i grunden ikke så meget andet. Bedømt som værtshus har garagen ikke så meget at byde på, og som garage er den heller ikke meget bevendt, for man kan hverken få smurt eller vasket bilen. Dankort |
Café AmagerAmagerbrogade 2932 54 40 08 |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
8 Fadøl (Tuborg, Classic) | |
![]() |
02; | ![]() |
9 | |
![]() |
Alm.: 18; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
14.02.04 Anmeldt første gang 02.11.97 | |
Er vi på et værtshus? Det kan vi vel ikke være når vi sidder i nydelige lufthavnsmøbler på et københavnsk hotel. For Café Amager er Hotel Amagers nødvendige gæstebar, og det ligner egentlig til forveksling alle mulige andre hotelbarer i Nordeuropa, Kina, Texas og Legoland. Og derfor er det måske lidt overraskende at det fungerer som lokalværtshus. Her er ikke en ærlig hotelgæst, men det er måske en død årstid for branchen? Til gengæld er her en ganske lille samling af amagerbroborgere, og det er vel det mest overraskende hér, for hvem fanden gider gå på hotel lørdag aften? Vi bliver i hvert fald ikke til en Hof ekstra, men går ud i byen for at lede efter noget bedre. Gad vide hvor alle hotelgæsterne fejrer lørdag? Dankort |
Café BizzaroHolmbladsgade 1532 96 44 44 www.bizzaro.dk |
![]() |
![]() |
6 |
![]() |
7 Fadøl (Tuborg, Classic, Erdinger Bräu, St. Feuillien Brune) | |
![]() |
ma-on: 23; to-fr: 02; lø: 23; sø: 22; | ![]() |
6 | |
![]() |
0,5 l alm Fad: 48; 0,5 l St. Feuillien Brune: 59; | ![]() |
Lokalt yngre cafépublikum | |
![]() |
Fjernsyn | ![]() |
14.02.08 Anmeldt første gang 04.03.99 | |
Amagerbro måtte jo også have sit vindues- og stålpalads hvor man kan få sin Croque-monsieur til 69 kr., eller sine grøntsager med gedeostcreme til 89, men her tidligt på aftenen er køkkenet allerede lukket, så det går over vores forstand hvorfor folk går herind på vaskekældergulvet til den skringre rungen af service og blandet snak. Meget mere efter bogen kan man ikke indrette en fransk café, og måske havde det virket i Paris, men her er simpelthen røvsygt. Ikke desto mindre har Bizzaro sjovt nok vist sin levedygtighed i snart ti år, så den må jo nærmest være sådan et slags slumværtshus for kvarterløftere. Musikken fra højttaleren er tidens toner. |
Café BommenSverrigsgade 432 54 07 62 |
![]() |
10 |
![]() |
7 Underberg | |
![]() |
00 | ![]() |
7 | |
![]() |
07-14.30: alm.: 10; 14.30-00: alm.: 13; Underberg: 17; | ![]() |
Meget lokalt | |
![]() |
Spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
05.05.01 Anmeldt første gang 24.07.96 | |
Lukket Huset er revet ned. Bommen er en meget gammel ølstue, og til forskel fra så mange andre gamle ølstuer er den uspoleret og velbevaret. Hvis Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn i al deres modgang havde slået sig på flasken, ville de sikkert have mødt hinanden her på linoleumsgulvet under et af de vakkelvorne rødternede borde mens kulsviere og børstenbindere spillede billard om en pægl brændevin. Her er kort sagt en god, uforfalsket mellemkrigsstemning med et muntert og fordrukkent publikum. Og så skal vi da også afslutningsvis nævne at de fleste danskere måske allerede kender Bommen da den spillede Cafe Kronborg i Danmarks Radios serie Edderkoppen. |
Boulevard BodegaAmager Boulevard 12932 95 09 59 www.boulevard-bodega.dk |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
9 Fadøl (Stella Artois, Hof, Tuborg, Tuborg Classic, Ale no 16) | |
![]() |
sø-to: 20; fr-lø: 00; | ![]() |
8 | |
![]() |
0,5 l Hof: 40; | ![]() |
Det arbejdende folk på Amager | |
![]() |
Spillemaskine, billard, fjernsyn | ![]() |
15.09.11 Anmeldt første gang 06.05.97 | |
Ved vores sidste besøg på Boulevard Bodega skrev vi at tiden her havde stået stille siden Kim Larsen var dreng, og det er faktisk ikke helt forkert. Her kommer det arbejdende folk stadig og får de klassiske retter på menukortet fra det udprægede danske frokostbord med pandestegt rødspættefilet med rejer og asparges, og mørbradbøf med bløde løg. Sagt uden nogen som helst maliciøse undertoner er det det provinsielle der er i centrum her, og vi er jo også langt ude på Amager. Man kan diskutere om stedet nu også for alvor kan siges at være værtshus, for man lukker tidligt, og der er altid dækket op til spisning, men man er bestemt også velkommen til bare at komme ind og få en forholdsvis billig fadøl, og så kan man samtidig nyde de rigtig flotte lakerede vægmalerier med vistnok christianshavnermotiver. Oppe på en repos er der et billardområde, men gad vidst om det for alvor er i brug mere? Der høres lidt dæmpet popmusik. Dankort. |
Cafe BrigadenBrigadevej 4932 57 65 07 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
9 Kaffe | |
![]() |
02 | ![]() |
8 | |
![]() |
alm.: 15; Pris justeret pr. 17.04.01 | ![]() |
Yngre lokalt. | |
![]() |
Billard, spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
27.03.99 Anmeldt første gang 18.02.95 | |
Lukket Sidst vi var her, var vi begejstrede for den afslappede ungdommelige stemning, og denne gang snydes vi heller ikke. Her er udpræget lokalt, næsten provinsielt amagerkansk. Den almindelige pludren blander sig fint i musikken, og man synker hen i benovelse over det kvindelige publikum hvis fortrin det ville være forargeligt ikke at nævne. Den designmæssige side af sagen er vel ret rutinepræget med filt, billig finér og fodboldfotografier, men vi tør godt anbefale at man slår et smut forbi lørdag aften og glædes over stemningen. Musikken er rytmisk pop-rock der passer til publikum. |
BræddehyttenHolmbladsgade 22 / Ålandsgade |
![]() |
8 |
![]() |
7 (Toast) | |
![]() |
00 | ![]() |
8 | |
![]() |
alm 13 | ![]() |
Lokalt, bøllet. | |
![]() |
Spillemaskine, fjernsyn, jukebox, dart. | ![]() |
18.02.95 | |
Lukket Mads Bonde er åbnet her. |
CapriHolmbladsgade 77 / Vermlandsgade32 57 45 90 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
7 Underberg | |
![]() |
02 | ![]() |
7 | |
![]() |
11-16: alm.: 11; 16-02: alm.: 14; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Jukebox, spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
14.11.03 Anmeldt første gang 03.04.96 | |
Lukket Vi er selvfølgelig ikke så langt fra Amager Strand og det blanke sund, men at sommer og badestemning skulle kunne forklare navnet Capri, er i hvert fald ikke umiddelbart indlysende på denne novemberaften. Men de af os der er gamle nok, og det er de fleste gæster her, kan sikkert også huske halvfjerdsernes populære Brian-bil, Ford Capri, og mon ikke der har været tilstrækkelig mange elskede eksemplarer af den slags i Holmbladsgadekvarteret til at motivere et værtshus? Stedet her kunne i hvert fald godt se ud til at have oplevet en slags storhedstid for en tredive år siden da rå murstensmurimitat og egetræsmøbler var moderne. Det kan nu ikke siges at være gået mærkbart ned ad bakke med folkeligheden på Capri siden da. Vi er vel en 10-12 gæster som hører popmusik med god bas i passende styrke som de tilstedeværende dog sagtens kan overdøve. Egentlig meget rart at en så udpræget lokalbodega kan opvise et vist leben, men sådan er det nok bare i kvarteret. |
CassiusBremensgade 7732 58 01 07 www.cassius.dk |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
8 Fadøl (Tuborg Grøn, Classic) | |
![]() |
ma-to: 00; fr-lø: 02; sø: 22; | ![]() |
5 Ret ubehagelig odør, ingen sæbe, intet varmt vand | |
![]() |
0,5 l alm.: 22; Happy hour fr-lø 20-22: 0,5 l alm.: 14; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Jukebox, spillemaskiner, billard. | ![]() |
14.02.04 | |
Det tidligere Jensens Bodega skulle egentlig have heddet Cassiopeia, men først blev de nye ejeres indvielse forsinket, og siden vedtog man i sidste øjeblik navnet Cassius for at undgå forvekslinger. Nu er det i orden, og det nye navn står på facaden. Det tidligere Jensens Bodega skulle have en overhaling og fremstå som en moderne café. Her har man gjort en indsats og monteret nogle malerier og hvad der med meget god vilje kan kaldes designermøbler. At f.eks. toilettet ved dette besøg ikke lever op til ambitionerne, kan måske tilskrives en dårlig dag? Og at man har beholdt billardbordet, kan vi som værtshusgængere dårligt beklage; selv cafégæster holder øjensynligt af en pot skomager. Hvorvidt det tidligere Jensens Bodega ret beset har fjernet sig nævneværdigt fra sit udgangspunkt, kan diskuteres. Gæsterne er de kendte lokale, både de omtågede barhængere og de højlydte kammerater som snart skal ud og finde nogle bøsser de kan smadre. Kort sagt er Cassius et velment forsøg på at forny et vigtigt lokalværtshus uden at forskyde dets historie og klientel. Ikke nogen radikal forandring, men hvem har egentlig krævet radikale forandringer? |
Cassius Bar 2Holmbladsgade 77 / Vermlandsgade32 58 01 08 www.cassius.dk |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
8 Fadøl (Tuborg, Classic, Rød Classic, Guinness) | |
![]() |
ma-lø: 02; sø: 00; | ![]() |
8 | |
![]() |
0,5 l fad: 27; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Jukebox, spillemaskine | ![]() |
14.02.08 Anmeldt første gang 28.05.06 | |
Alting har sin tid, og selvfølgelig kunne et kvarterløftet Holmbladsgade ikke rumme et gammeldags halvfjerdsersted som Capri. Så det måtte samme vej som Sommerlyst, på historiens mødding. I modsætning til Sommerlyst er bygningen dog endnu ikke revet ned, og man har trods alt ment at her nok skulle ligge et udskænkningssted, omend af en noget anden beskaffenhed. Capri er overtaget af de samme nye ejere som præsterede at konvertere Jensens Bodega til Cassius uden at nogen lagde mærke til forandringen, for Jensens ånd og indretning var temmelig intakt. Helt anderledes på hippe Holmbladsgade hvor Capri er erstattet af en lounge/café med flødefarvet murstensimitat, stole i læderimitat og pseudomusik i højttalerne. De store vinduer er matterede i siddehøjde, så vi kan ikke følge med i gadelivet, men her er ellers lyst og lydt nok. Her er kort og godt så pænt og sterilt som det vel næsten må forventes på en nyindrettet café, og det eneste oplivende element er de ret få gæster. Den stilige knagerække bærer siger og skriver en enkelt taberkasket, og det samme gælder for manden med hestehalen oppe i baren. De andre har ikke kasket på, men de rafler og drikker håndværkerbajere og har tilsyneladende ikke fattet at caffelattegenerationen er rykket ind. Vi andre må nøjes med at konstatere at kvarterløft igen viser sig at have en bagside som hedder uniformering og enshed, og at gaden nu har én autentisk attraktion mindre. Rygning. |
Café CorneliusØresundsvej 3www.cafe-cornelius.dk |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
8 Fadøl (Royal pilsner, Royal Classic, Heineken), Ale no 16, Urquell, Budojovice oa. | |
![]() |
ma-on: 00; to: 01;fr-lø: 02; sø: 23; | ![]() |
8 | |
![]() |
0,5 l fad: 30; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Jukebox, fjernsyn | ![]() |
16.11.04 | |
Der var engang et sted der hed Cafe Hannibal. Det flyttede ind i lokalerne da det ældgamle Svantevit ikke kunne klare sig længere. Tre måneder senere var Hannibal borte selv om man troede at det lå lige for at med lidt gul maling, stålborde og Erdinger Brau i køleskabet måtte kunderne vælte ind. Der var også engang et sted der hed Café St. Clare. Det havde den samme fremragende ide og den samme levetid. Og der var mange andre som vi nænsomt vil undlade at nævne, men lade glemsen glide hen over. Men Café Cornelius er der stadig, for den er lige åbnet. Her har man den samme tyrkertro på at når bare man laver en moderne stemning, så kan man lokke hvem som helst bort fra Amagerbrogade og ned ad Øresundsvej. Et par enkelte besøgende som dog nærmere er udmajet til grillbarsvisit, har lige fundet ind til en øl inden de skal hjem og have arbejdstøjet af. Men selv om køleskabet kan opvise både Budojovice og Urquell foretrækkes Amagerbros faste Tuborg af de gæstende. Statistikken taler for at denne café med døgnfluenavnet snarligt vil gå under lige som sine mange søskende, men vi ønsker held og lykke og følger spændt om den kan få tag i den lokale ungdom som den tydeligvis bejler til. |
Den Lille CaféØstrigsgade 1332 54 57 09 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
7 Fadøl (Tuborg, Classic, Carls) | |
![]() |
02 | ![]() |
7 | |
![]() |
alm.: 15; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Spillemaskine, jukebox | ![]() |
15.02.08 Anmeldt første gang 11.01.03 | |
Da Kajs Vinstue for efterhånden længe siden blev til Den Lille Café, kunne vi berolige læserne med at forandringen tilsyneladende var gået sporløst hen over stamgæsternes næppe helt klare hoveder. Nu er der imidlertid gået nogle år, og efterhånden er den skumle caféplan ved at virke. Det er ikke helt let at spolere et værtshus med en så grundlæggende hyggelig grundplan med en lille repos og en trappe ned til baren, men på en eller anden måde er her alligevel gang i en kedelig proces. Stedet har udviklet sig fra livsglad lokalbodega til konform provinscafé med pseudomursten og indianertæpper og palmehave i vindueskarmen, og der er meget lidt tilbage af gamle dages leben. De gamle stamgæster er i hvert fald skræmt væk, og her er rykket nye kræfter ind. Det helt store kvalitetsskift i klientellet er her vel næppe tale om, men måske er metamorfosen fyldbyrdet når vi kigger forbi næste gang. Rygning. |
Café DrogdenTyrolsgade 6 / Drogdensvej32 58 43 90 |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
6 | |
![]() |
00; | ![]() |
6 | |
![]() |
alm.: 16; | ![]() |
Sparsomt lokalt | |
![]() |
Jukebox, billard, spillemaskine | ![]() |
11.01.03 Anmeldt første gang 26.08.97 | |
Lukket Hvis Drogdens stamgæster læser dette, vil vi gerne lægge ud med en undskyldning for at forstyrre freden denne lørdag aften. Nu havde de jo ellers slukket lyset over billardet og skruet ned for musikken så man kunne nå at falde helt i søvn inden lukketid. Ingen ænser billedet af Skagens Rev Fyrskib eller de andre maritime effekter som navnet Drogden jo nærmest forpligter til, og jukeboksen er sikkert ved at gå helt til grunde af mangel på opmærksomhed. Stedet har ellers mange forudsætninger for at være rigtig hyggeligt, her er nips og skotskternede duge på bordene, og alligevel sidder her fire stamgæster og diskuterer hvornår der sidst var gang i den. Et svar kommer de ikke rigtig frem til, men vi kan hjælpe lidt og sige at denne aften ikke kommer til at gå over i historien. |
Erik den RødeAmagerbrogade 40 / Hallandsgade32 57 40 80 |
![]() |
8 |
![]() |
8 Fadøl (Ceres alm., Stout og Xmas; Faxe Classic) | |
![]() |
00 | ![]() |
7 | |
![]() |
alm.: 19; 0,5 l alm.: 34,50; | ![]() |
En mand, som sidder og spiser | |
![]() |
Spillemaskine | ![]() |
05.05.01 Anmeldt første gang 05.05.94 | |
Lukket Når denne Erik er glemt, og det kan vel ikke vare så længe, kan stedet her jo passende tage navneforandring til Café Københavnsguiden. Det er nemlig sikkert og vist: På dette historiske værtshus fødtes ideen om at besøge og anmelde alle hovedstadens værtshuse. Syv år og syv hundrede besøg senere sidder vi atter hos Erik som i dag er repræsenteret som en venlig, rødhåret kvinde bag baren. Ellers er her siger og skriver ikke sket en pind i de syv år. Her er nok nærmest ikke forandret noget særligt siden den dag i halvfjerdserne hvor man rykkede ind med mørkt finer, båse med orangebrunt betræk og smedejernsgitte, vikingevåben i kobber og den slags. Bortset fra en bar og en enkelt slyngelbås er her dækket op til spisning af silde- og laksemadder (og tartar til de modige), men søgningen er ikke overvældende. |
Fair PlayKurlandsgade 28 / Romsdalsgade32 57 14 16 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
9 Fadøl (Tuborg, Classic) | |
![]() |
sø-ma: lukket; ti-to: 02; fr-lø: 04; | ![]() |
9 | |
![]() |
0,5 l fad: 30; | ![]() |
Lokalt, yngre | |
![]() |
Billard, jukebox, fjernsyn, dart | ![]() |
21.03.06 Anmeldt første gang 03.04.96 | |
Fair Play fører sig på facaden frem som "dansebar", og hvad pokker er så en dansebar, spørger den vågne læser, og det undrer vi os da også over. Godt nok ser vi lørdag aften et tætpakket, stort sted der måske godt kunne ligne en slags diskoteksfoyer af den slags som servicerer det drikfældige og ikke så danselystne klientel. Her er ganske enkelt proppet med unge mennesker som har stadset sig op til en tur i byen, men ikke til en tur i centralkøbenhavn. Og her er ikke noget diskotek, og her danses ikke. Faktisk er den dansable musik så svag at den ikke kan gøre sig gældende over for hundrede gæster i høj stemning. Vi gætter på at Fair Play til daglig er et ganske almindeligt halvpænt værtshus, men på ugens store aften lyser den uforløste hungren efter den store oplevelse ud af et hyperaktivt, let frustreret publikum. Her kan måske scores, men det ved alle de andre også. Ved et efterfølgende besøg konstaterer vi til vores store glæde at vi har haft fuldstændig ret i antagelsen om Fair Play som mere afdæmpet brugsværtshus på hverdagene. Denne tirsdag aften består klientellet af fire lokale billardspillere, og bartenderen tager sig såmænd tid til at tjatte lidt til ballerne også. I modsætning til sidste gang er de amerikanske ballader aldeles hørlige, selv oven i dankortmaskinens skratten, så i dag har vi det fint på Fair Play. Lidt mere gang måtte der da gerne være i den, men man kan jo ikke få alt. Dankort |
FrihedenBrydes Alle 1 / Sundholmsvej32 58 42 32 |
![]() |
![]() |
10 |
![]() |
7 Underberg | |
![]() |
02; | ![]() |
7 | |
![]() |
Alm.: 20; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, jukebox | ![]() |
19.01.13 Anmeldt første gang 03.04.96 | |
Det er ved at være år og dag siden deres udsendte sidst var her på Friheden. Dengang var vi begejstrede for livet og de glade dage, og denne almindelige aften der lægger op til en af årets mange hverdage, er der stadig både liv og glade timer. Sidst vi var her, spillede Elvis (se billedet), men i dag spilles der kun skomager af de lokale ølmaver, og det er for så vidt lige så hyggeligt. Friheden er måske bydelens bedste bud på et værtshus hvor alle kollektivt er enige om at verden på den anden side af trappetrinnet ikke eksisterer lige nu. Derfor sidder vi og eskaperer til Paul McCartney, Pink Floyd og gammel halvtredsermusik. Hansen konstaterer at det på billardet står fjorten-toogtyve, og egentlig burde man vel gå hjem nu, men Hansen og Erling tager lige en ekstra pot inden virkeligheden trænger sig på; socialdemokraten melder højlydt at en tissetår er på sin plads, og Andersen giver den røde en på frakken. Vi skal ikke kunne sige om anmeldererne får held til at kvitte Friheden, men hvis disse linjer læses, er vi brudt ud af paralleluniverset. Gad vide hvor klogt det er? |
GuldhusetWoltersgade 932 57 68 63 |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
7 Underberg | |
![]() |
01 | ![]() |
6 | |
![]() |
alm:. 20; Underberg: 30; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, spillemaskine, jukebox | ![]() |
12.11.13 Anmeldt første gang 27.03.99 | |
Guldhuset påstår at være grundlagt i 1899. Det står i hvert fald smukt malet på en loftsbjælke, og når man kigger rundt i lokalet, kan man godt finde tegn på at det her er et gammelt sted. Da man sidst indrettede stedet, formentlig engang i de tidlige halvfjerdsere, udviste man dog ingen særlig ærbødighed for rummets anselige alder. Her er filtgulvtæppe, grimme rør i loftet, cafeterialamper og i det hele taget en god gang rod i hjørner og kroge. Sidste gang blev underholdningeng leveret af Radio 2, i dag hører vi i stedet et partybånd med latinamerikanske rytmer, og det fornemme kunststykke der prydede væggen, et sort/hvidt foto af Guldhusets fodboldhold anno nittenhundredenogenoghalvfjerds, er erstattet af en Crumb-serie med titlen "SkævIgen". Nu er her videoovervågning, men der står hen i det uvisse hvad der skal overvåges. |
JaguarenHolmbladsgade 1232 57 06 87 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
8 Fadøl (Tuborg Grøn, Classic, Guinness) | |
![]() |
ma-on: 02; to-lø: 04; sø: 18; | ![]() |
7 | |
![]() |
0,5 l fad: 30; (Om eftermiddagen dog: 27); | ![]() |
Yngre lokalt | |
![]() |
Dart, spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
14.02.08 Anmeldt første gang 18.02.95 | |
En tur gennem Holmbladsgade er også en vandring på tværs af generationer og samfundsklasser: I omvendt orden begynder vi ved sidste station før graven som kunne være Johns Kro, fortsætter på det midaldrende Sommerlyst, og skal så finde ungdommens vandingssted her i gaden. Og det er måske ikke helt entydigt, men mon ikke valget kunne stå mellem kaffeslabberadsen på Bizzaro og bonderøvsidyllen her på Jaguaren? Københavnsguiden bekender gerne kulør. Vi foretrækker nærværende steds forlorne bindingsværk, Britney Spears på jukeboxen og lokale i joggingsæt. Jaguaren er et stort værtshus af provinsdiskotektypen hvor alle kan finde en hyggelig krog og en passende rytme for aftenens adspredelser i lampetternes skær. Dankort |
Jensens BodegaBremensgade 7731 58 20 22 |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
7 Fadøl | |
![]() |
00 | ![]() |
7 | |
![]() |
Alm.: 14; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, spillemaskine, jukebox, fjernsyn, dart. | ![]() |
11.01.03 Anmeldt første gang 27.03.99 | |
Lukket Vi var blevet tilsagt af de nye ejere af den gamle Jensens Bodega der nu skulle have en ordentlig overhaling, have smidt de gamle barhængere ud, have fjernet grilllyrikken, have et spændstigt og åndeligt navn som Cassiopeia og gøres klar til de nye millionærer der kommer med Metroen, og som naturligvis vil have café. Så bortset fra en ny gang maling er Jensens den samme lokalsnask som den altid har været, og hvor kommunikationen mellem kunderne er udflydende, men hvor man dog kan skelne udsagn som: "Fem firere" og "Det giver seks skæve". Og vi må jo nok vinke farvel til den gratis pressebajer vi burde have fået ved anmeldelsen af en ny café Lav ligegyldig musik. |
John's KroHolmbladsgade 10632 57 59 51 |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
5 Underberg | |
![]() |
ma-lø: 2330; sø: 21; | ![]() |
6 | |
![]() |
alm.: 16; Underberg: 18; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
29.09.12 Anmeldt første gang 26.08.97 | |
Anmelderen forsøger at finde baren da han blændet af røgtågerne famler sig frem over gulvet. Straks han finder baren og sætter sig ned, synes en venlig dame at hun vil give en øl, så Johns Kro er bestemt et hjertevarmt sted. Man kunne ellers godt frygte at borte og byfornyelse havde taget alle de klassiske værtshuse. Kan man mon stadig få en bajer til 16 kroner? Har man monstro indført rygeforbud? Vil Johns Kro være jævnet med jorden af metro- eller hotelbyggeri? Sidder stamgæsterne på deres faste pladser hvor vi forlod dem dengang verden var ung? Og heldigvis er intet forandret hos John. Her er akkurat lige så mørkebrunt som her hele tiden har været; gæsterne er jo selvfølgelig blevet ældre og måske også selv lidt mere mørkebrune, men de kan stadig finde ud af at fodre en spilleautomat, og den uforpligtende småsnak trænger fint igennem de klassiske storhits som Suzys 48 crash og Harpos Movie Star. Sætter man hinanden stævne på Johns Kro, er der faktisk en reel risiko for at man går fejl af hinanden i røgtågerne, men så kan man i stedet trygt bænke sig og nyde sekstenkronerspilsneren i fulde drag. Rygning. |
Café JosephineFrankrigsgade 1532 58 91 16 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
8 Fadøl (Carls, Classic, Tuborg) | |
![]() |
ma-to: 02; fr: 05; lø: 03; sø: 22; | ![]() |
7 | |
![]() |
0,5 l alm.: 35; Tre flotte håndmadder + 1 øl og 1 snaps: 59; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
14.02.08 Anmeldt første gang 24.07.96 | |
I almindelighed plejer Josephine da at være meget sjovt, men i aften regner det, og ynglingelandsholdet spiller en landskamp mod Makedonien, og så siger det jo sig selv at stemningen må blive lidt smådød. Foruden os er her lige nu tre gæster som hænger i baren og ikke engang gider kigge på fodboldkampen, som nu heller ikke er særlig spændende eftersom Danmark mod slutningen af anden halvleg fører 3-0. Resten af det store, robuste lokale er gabende tomt, kun befolket af potteplanter som ligesom os glæder sig til det rykind der da helt sikkert må komme senere på denne amagerkanske institution. For det omsiggribende kvarterløft kan da ikke have løftet det sædvanlige klientel af småbranderter og studerende helt væk. Her er ellers plads til lidt af hvert: Et stort barlokale med en dejligt lang bar, tilstødende lokaler med sofaer og loungestemning, og så er her også billard og høj, dunkende rock. Kort sagt et fint sted der tilmed har længe åbent, men i aften gik det altså ikke lige så godt. Dankort |
Kaj's VinstueØstrigsgade 1332 95 55 62 |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
6 Kaffe | |
![]() |
01 | ![]() |
7 | |
![]() |
alm.: 14; formiddag- 15: alm.: 11; | ![]() |
Lokalt, noget overrislet. | |
![]() |
Fjernsyn, telefon | ![]() |
27.03.99 Anmeldt første gang 18.02.95 | |
Lukket Vi tror det er symptomatisk for stemningen hos Kaj at det er temmelig svært at få skrevet anmeldelsen, for dels står bordene tæt i det lille lokale, og dels er stamgæsterne i høj grad snakkesalige og selskabeligt anlagt over for mindre kendte ansigter. Stemningen er intim og fortættet, og røgtågerne bidrager udpræget til indtrykket af et fyldt lokale. Har man lyst til en gang stille heldagssump på en ellers kedelig lørdag i selskab med hyggelige mennesker der altid er klar til en snak, er Kaj's lige stedet. Musikken er helt tilfældig. |
KaretenHollænderdybet 132 54 95 50 www.kareten.dk |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
7 Cigaretter, cocktails. | |
![]() |
ma: lukket; ti-to: 00; fr-lø: 02; sø: 2230 | ![]() |
||
![]() |
0,5 l fad: 27. | ![]() |
Lokalt spisepublikum. | |
![]() |
![]() |
02.11.97 | ||
To adskilte højloftede store lokaler med kæmpe vinduer i gammelt amagerhus. 1800-talsindretning med en westernagtig bar med vognhjul side om side med den store vingeventilator. Stedet er primært et spisested. |
Klør 9Amagerbrogade 9A32 57 43 83 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
7 Underberg | |
![]() |
00 | ![]() |
7 | |
![]() |
alm.: 16 | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Spillemaskine, jukebox | ![]() |
28.10.01 Anmeldt første gang 06.05.97 | |
Lukket Hvis vi skulle have været i tvivl om fortolkningen af sagen om Willy Strube, er vi nu om ikke afklarede og enige, så i hvert fald bekendte med en mulig holdning som tilbydes kvit og frit af en klog mand ved baren. At vi skal høre foredrag om situationen i fagbevægelsen, kan selvfølgelig hverken lægges Klør 9 til last eller ære, men vi vil gerne forsøge at videregive indtrykket af en lille, hjemlig, hyggelig dagligstuesnak på en efterårssøndag. Afdæmpet eurocountry fra højttaleren der lige nu spiller DR. Efterskrift: Diskussionen har i mellemtiden strejfet Stauning, Werner Best, Ø-Karen og en der hedder Søren Karup, så nu er vi blevet kloge nok for i dag. |
Kom IgenSverrigsgade 2232 57 96 12 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
7 Underberg | |
![]() |
ma-lø: 02; sø: 17; | ![]() |
6 | |
![]() |
Alm. 20; | ![]() |
Lokalt og måske en anelse ungdommeligt voldsomt. | |
![]() |
Photo Play, Jukebox, fire på stribe, bordfodbold, spillemaskine. | ![]() |
30.10.05 Anmeldt første gang 18.02.95 | |
Lukket Man forstår godt hvorfor de på fronten skriver 'Kom igen', for man ved aldrig hvilke spændende ting der er sket siden sidst man var her på Kom Igen. Denne gang er det blevet lidt af et rockersted, der gerne vil være voldsomt sejt og betjene højtråbende unge tatoverede amagerkanere som drikker 5-kroners shots om onsdagen. Musikken er måske ikke ligefrem satanisk, men rytmen underbygger fint neonlysets giftighed og sociolektens stød. I dag har flere af de tilstedeværende farvet karsehåret med en flagermusefigur, og den skal symbolisere den fine og fedtede samhørighed med værtshusets klistrede gulv og stedets sukrede inn-sprut, Bacardi. Bartenderen kører sørme rundt på rulleskøjter for ikke at hænge fast i samme. Kom Igen er nu Amagers vist nok eneste tilbageværende morgenværtshus. |
KongedybetKongedybet 28 / Norgesgade32 95 42 04 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
8 Underberg | |
![]() |
00; | ![]() |
7 | |
![]() |
Alm.: 18; Underberg: 20; | ![]() |
Modent lokalt | |
![]() |
Billard, spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
19.01.13 Anmeldt første gang 03.04.96 | |
På Kongedybet findes der faktisk tegn på modernitet. Fx er her masser af cafékunstneriske billeder af robåd i måneskin, letlevende damer, sejlbåd i solnedgang og letlevende damer i måneskin. Ellers er alt vist ved det halvgamle. I hvert fald publikum, som excellerer i en halvgammel københavnsk specialitet som efterhånden er ved at blive sjælden, nemlig at gå på værtshus og drikke bajere og spille enarmet så længe man kan og de tomme flasker stadig kan stå på bordet. Det er der intet som helst odiøst i, og alt foregår stille og fredeligt, mens ensformig pop flyder lindt ud af højttaleren. Alle kender vist hinanden og cirkulerer blandt bar, borde og billard mens man diskuterer livets gang i gaden som sørme også hedder Kongedybet. Der er en tid til forandring og en tid til stilstand, og her ved man hvad klokken er slået. Vi skal dog nævne en meget væsentlig forandring siden vores sidste besøg. Man har sænket prisen på Underberg betragteligt, da man mener at denne vare i et velfærdssamfund som vores bør ligge i et prisniveau hvor alle kan være med. Vi kan kun erklære os enige i et så ædelt socialt formål. |
LassieHollænderdybet 732 57 85 91 |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
6 | |
![]() |
02; | ![]() |
6 | |
![]() |
alm.: 16; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, spillemaskine, fjernsyn, jukebox | ![]() |
28.05.06 Anmeldt første gang 02.11.97 | |
Vi har lige bemærket Lassies portræt som hænger over døren ind til ølkasserummet, men ellers er det firbenede tema langt fra gennemført. Man kunne lige så vel formode at Lassie var en letlevende dame som en gang i 60erne havde slanget sig på bardisken til fornøjelse for stamgæsterne. For selv om Lassie mest er en lille hule med enkelte lysøer med plasticpotteplanter og flæsegardiner, så domineres stedet altså af en rigtig svedig horehusbar med den mest kvalmende lyserøde belysning som minder om den forhåbentlig hedengangne dollarbar på Hotel National i Moskva og dens oversminkede og hengemte skønheder. For god ordens skyld gør vi opmærksom på at der os bekendt ikke sker noget utugtigt her på Lassie. Billederne af de lokale på opslagstavlen tyder da højst i retning af en smule ganske anstændig drukkenskab, så træd trygt og uforskræmt indenfor og lyt til Radio 2 som spiller blød Hjorting-pop lige nu. |
LystigSundholmsvej 89A / Tingvej32 59 91 89 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
7 | |
![]() |
02; | ![]() |
7 | |
![]() |
alm.: 17; fr-lø: dobbelt alm. spiritus: 20; | ![]() |
Modent lokalt | |
![]() |
Billard, jukebox, spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
23.05.05 Anmeldt første gang 15.05.95 | |
Sådan en forsommereftermiddag kan man næsten ikke undgå at komme i godt humør, og hvor skulle man bedre kunne udleve den stemning end på et sted der hedder Lystig? Det mente chaufførerne fra Irlandsvejs nu forsvundne busanlæg også i de tidlige halvfemsere, og de udgjorde dengang et vigtigt stampublikum. Hvem ved, måske stammer skikken med at drikke af flasken også fra den tid? Det er i hvert fald hvad mange nuværende gæster foretrækker. Buschaufførerne er selvfølgelig væk nu, lige bortset fra Ole som plejede at køre linje 42 til Benzinøen, og helt ærligt er Lystig ikke så lystigt lige i dag. Tre barhængere og to solister drikker øl, og der pågår en fredelig pot ved det flotte, splinternye billardbord som optager resten af pladsen og kan lejes formedelst hampre 200 kroner i depositum. Her har været duefest i lørdags. Vi har sandt at sige aldrig været med til sådan en, men den kunne måske godt tænkes at gøre deltagerne lidt matte i koderne i en længere periode? Men der er også lang tid til klokken bliver to hvor der lukkes, så Lystig har potentialet til at trække folk til ud på aftenen. Så vi bliver alligevel siddende, og efterhånden kommer der ganske godt gang i Lystig. Et nyt hold overtager billardet til en fyraftenspot, Ole drikker en øl, det gør vi også, og nu kan vi både se meningen og charmen i dette ukunstlede sted som forhåbentlig bliver liggende en rum tid endnu. Musikkens kommer fortrinsvis fra en af de nye moderne lallepalle-radiokanaler. |
Mads BondeHolmbladsgade 22 / Ålandsgade32 96 39 22 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
10 ca. 10 gode danske og udenlandske fadøl, formodentlig skiftende | |
![]() |
sø-ma: lukket; ti-fr: 22; lø: 00; | ![]() |
8 | |
![]() |
0,5 l luksusfad: 60; | ![]() |
Yngre og ølentusiastisk | |
![]() |
Dart | ![]() |
12.11.13 | |
Det er næsten bespotteligt at stedet her stadig hedder Mads Bonde. Mads var jo ellers i årevis et klassisk brunt værtshus med røg og raflebægre helt i Holmbladsgades traditionelle stil, men nu er det hele lavet om, så kun navnet er tilbage. Nu har vi at gøre med en rigtig ølentusiastcafé hvor man kan købe klassiske engelske ales og det nyeste fra Beer Here, og vi bruger ordet café med vilje. Det er nemlig faldet os ind at den moderne ølbar har langt mere tilfælles med speltdamernes caféer end med det traditionelle værtshus. Hvor værtshuset er et offentligt mødested hvor man kan sætte sig i baren og snart være involveret i samtale, raflespil eller slagsmål, er caféen og dermed ølbaren en udvidet dagligstue hvor det eneste mulige samvær er med de venner man selv medbringer. På den måde bliver den moderne ølbar til et symptom på samfundets almindelige segregering hvor vi foretrækker at omgive os med mennesker der ligner os selv, og det gælder så åbenbart både boligområder, Facebook og øldrikning. Det er egentlig ikke fordi vi har noget særligt at klage over her på det nye Mads Bonde. Øllet er godt, gæsterne er velopdragne, og musikken generer ikke, men sådan er det jo også på alle de andre ølbarer i byen, så man kunne godt forestille sig at den slags steder på et tidspunkt ville få et problem med at differentiere sig. Hvis den ene ølbar kan være lige så god som den anden, bliver det jo lige så interessant at besøge Mads Bonde eller Ølbaren eller Mikkeller som at købe en liter sødmælk i en ny 7-eleven. Med mindre selvfølgelig man er en så rendyrket kender at disse steder kun skelnes på øludbuddet. Mads Bondes tidligere stamgæster er her ingen spor af, så de er formentlig forduftet til Jaguaren eller Post Bodega eller et af de få steder der stadig overlever i Holmbladsgadestil. Det ville næsten også være utænkeligt at noget stampublikum ville kunne overleve et så radikalt stilskift som her, og priserne har selvfølgelig også noget at sige. Måske er 60 kroner ikke noget at tale om for den yngre cafégænger, men her på Amagerbro er det sikkert stadig et betragteligt beløb for en stor del af befolkningen. Heldigvis er det nye Mads Bonde socialt bevidst. I avisholderen finder man både Arbejderen og kommunisternes pamfletter op til det kommende kommunalvalg. Måske har salonkommunismen som livsstil fået selskab af ølbarsocialismen, og sikkert med samme resultat. |
Mads BondeHolmbladsgade 22 / Ålandsgade32 96 39 22 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
7 Fadøl (Hof, Carls Hvede) | |
![]() |
00 | ![]() |
8 | |
![]() |
alm.: 16; Underberg: 20; Sidste lørdag i hver måned: Alt i baren: 10 kr. | ![]() |
Lokalt og stærkt rygende | |
![]() |
Jukeboks, spillemaskine | ![]() |
15.02.08 Anmeldt første gang 04.03.00 | |
Lukket Navnet og stedet består, men er stilmæssigt ikke til at kende. Se den nye Mads Bonde Kan det tidligere Bræddehytten have forandret sig i bondsk retning efter at Mads er rykket ind? Tjah, hverken indretningen eller Kim Larsen eller Bamse ville vække opsigt i Middelfart eller Haderslev, men det publikum her nu er, passer såmænd nok bedst i Holmbladsgade. Dagligstuehyggen er også i god overensstemmelse med stedets funktion som base for almindelig småsnak med vennerne oppe i baren. Lige nu forlyder det for eksempel deroppefra at Linda lige skal have den sidste, hun får sin dobbelt rom og cola, og vennerne får deres to cognac, selvfølgelig avec cacaomælk. Hvis man på Mads Bonde skulle få det indtryk at tiden er gået i stå, kan det på stedet med lidt ophængt statistik dokumenteres at det er den ikke. Gæsternes timeløn har nemlig udviklet sig. I 1972 var lønnen 20,92 kroner svarende til 12,05 øl; og i 1988 var lønnen 100,08 kroner svarende til 20,05 øl. Sikken udvikling. I 1988 blev man åbenbart distraheret, for statistikken går ikke længere, men Kbhguide skal da gerne gøre beregningen færdig og erklære at dagens timeløn for en beboer på Holmbladsgade kan omsættes i ca. 60 moderne afgiftssænkede discountøl. Betjeningen på Mads Bonde er fin nok, men for nogen vil det nok virke forbavsende at man når man køber sin øl, får udleveret et askebæger i stedet for et glas. Rygning. |
Café MoccadorAmagerbrogade 4032 57 40 80 |
![]() |
![]() |
6 |
![]() |
9 Fadøl (Tuborg, Abbey Ale, Classic) | |
![]() |
ma-on: 23; to-lø: 00; sø: 22; | ![]() |
6 | |
![]() |
0,5 l fad: 40; 0,5 l Abbey Ale: 50; | ![]() |
Lokalt yngre | |
![]() |
Fjernsyn | ![]() |
02.09.06 | |
På hjørnet hvor Erik den Røde lå da Kbhguide begyndte sit virke i midthalvfemserne, ligger nu naturligvis en amagerkansk café der skal ligne en pølsevogn i New York. Og det er lykkedes ganske fremragende. Prisen på maden er ganske vist moderat, men maden følger ikke prisen; den er ganske enkelt et nummer for dårlig, men det er måske for at følge pølsevognsprincippet? Men amagerbrobefolkningen savner tilsyneladende ikke Erik, for de søger det nye rungende sted med psykopatsynkope i højttalerne, alt imens de diskuterer om den femte dimension buer indad eller udad i koordinatsystemet og drikker fucking store øl i vulgærglas. Mon det koncept holder? Dankort |
Mr. PimmsFrankrigsgade 1432 55 94 50 |
![]() |
8 |
![]() |
9 Fadøl. (Grøn Tuborg, Classic, Porter). Underberg. 25 forskellige slags whisky. | |
![]() |
03 | ![]() |
8 | |
![]() |
0,5 l fad: 22; Dobbelt whisky efter eget valg: 40; | ![]() |
Yngre lokalt | |
![]() |
Spillemaskine, fjernsyn, jukebox | ![]() |
27.03.99 Anmeldt første gang 24.07.96 | |
Lukket Dette lokale er så langt og smalt at man fra indgangen dårligt nok kan få øje på baren, men derudover har vi at gøre med en pub i traditionel britisk stil med masser af mørkt træ. Bortset fra spillemaskinerne der aldrig har pyntet på noget værtshus, er stilen ret konsekvent gennemført og underbygges yderligere af et større whiskysortiment end man almindeligvis ser på Amager. Musikken i jukeboxen er up-to-date. |
ParkgårdenØstrigsgade 47-4932 58 51 35 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
8 Fadøl | |
![]() |
ma-lø: 23; sø: 21; NB dog 1/5-27/9: ma-sø: 21; | ![]() |
6 | |
![]() |
Alm.: 15; | ![]() |
Lokalt, ældre | |
![]() |
Fjernsyn, spillemaskine | ![]() |
28.05.06 Anmeldt første gang 07.04.01 | |
"Hvor godt Øl er, kommer Godtfolk til," påstår Parkgården, og nu er vi jo for eksempel kommet, så der kan da være noget om snakken. Sloganet står med gotiske bogstaver på en uhyrlighed af en udskåret træbænk som sikkert er hentet i ruinerne af en væmmelig teutonsk ridderborg. Her har man også fundet et billede af et voldsomt, middelalderligt optog som såmænd kunne være malet af Hieronymus Bosch eller en af de andre som skulle udpensle deres mareridt for alverden. Det germanske tema afrundes af en lindt flydende suppe af dansktopschlagermusik som passer fint i denne lille dagligstue hvor det modne Sundbypublikum drikker pensionen op i byens billigste fadøl og vakler hjem ved tolvtiden. Nu spiller de kære lille mormor, så vi må videre. |
Post BodegaLyongade 2532 58 48 85 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
6 | |
![]() |
00 | ![]() |
8 | |
![]() |
Dagtimerne: Alm.: 12; Om aftenen: Alm.: 15;NB: Lave ølpriser | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Jukebox, spillemaskine, fjernsyn | ![]() |
27.12.11 Anmeldt første gang 24.07.96 | |
Temabarer der tager navn efter et eller andet i gadebilledet, er nok den mest almindelige navngivningstradition i København, og her er det altså Amagers centralposthus i Lyongade på Amagerbro der skal agere påskud. Og vi må desværre meddele at det ikke er gjort så professionelt som fx Det gamle Posthus på Frederiksberg, men vi må også konstatere at her er det vigtigere at få noget ind end at se ud. Se nu bare på bartenderen. Her kommer man og beder om en pilsner og en Underberg, og så kommer han og leverer en pilsner og en elefant. Efter megen parlamenteren trækker han dog elefanten tilbage, og lidt senere trækker han sig selv tilbage; faktisk kan benene ikke holde balancen længere, og han går i gulvet, men heldigvis er Post Bodega fuld af stamkunder der stedkendt kan finde både øl og sprut frem og betjene kassen samtidig. Post Bodega er med andre ord endnu et eksempel på den rutinerede værtshuskultur man finder på Amagerbro. Der danses, snakkes og spilles på spillemaskiner som om der ikke var en dag i morgen. Rygning. |
SommerlystHolmbladsgade 2632 95 77 18 |
![]() |
![]() |
10 |
![]() |
7 Underberg | |
![]() |
00; | ![]() |
7 | |
![]() |
Alm.: 14; Underberg: 20; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Jukebox | ![]() |
11.01.03 Anmeldt første gang 18.02.95 | |
Lukket Huset er revet ned. Man kan sige meget om værtshuset med det smukke navn. Der må naturligvis være udendørs servering sådan et sted, men sjovt nok sidder der ingen nu. Måske har det noget at gøre med at det fryser 8 grader. Men indenfor er der varme og glæde, og en yderst talentfuld stamgæst med backinggroup spiller for os allesammen så vi ikke kan være i tvivl om at Holmbladsgades virkelighed er mere værdifuld end noget realityshow med stjerner for en aften. Men Sommerlyst overrasker på mere end en måde; plastikblomsterne fra sidst er opgraderet med levende tulipaner, det spartanske ydre er blot skalkeskjul for levende danselyst, og musikken holder kun pause fordi der jo også er øller der skal drikkes. Hvis man trives i det 21. århundrede hvor synes er væsentligere end væren, skal man ikke indfinde sig på Sommerlyst, for her kommer skønheden indefra. Og det er godt det samme når man lader blikket stryge gennem lokalet. Musik fra det livlige danske poprepertoire. |
Sundby KroTingvej 1235 58 42 21 |
![]() |
8 (JT dog 9. Mange folk.) |
![]() |
3 | |
![]() |
22 | ![]() |
5 | |
![]() |
alm 12.50 | ![]() |
Sumpet men udadvendt. | |
![]() |
Spillemaskine. | ![]() |
03.04.96 | |
Lukket
|
VinstuenChristmas Møllers Plads32 57 73 67 |
![]() |
![]() |
10 |
![]() |
6 Ingen Hof | |
![]() |
00; | ![]() |
6 | |
![]() |
alm.: 13; | ![]() |
Lokalt modent | |
![]() |
Spillemaskine | ![]() |
02.09.06 Anmeldt første gang 04.03.00 | |
Der er løbet meget vand i voldgraven siden Københavnsguiden sidst besøgte den lille vinstue på kanten af trafikhelvedet. Og det er i grunden en skam. Ikke så snart har vi sat os ned før bartenderen står ved vores bord og underretter os om at her ikke serveres Hof. Men så får vi da bare to Tuborg til tretten kroner stykket, og det kan vi da overhovedet ikke klage over. Og så kan vi så sidde og nyde et lille, gammeldags indrettet lokale fyldt med et højrøstet lokalpublikum som vel ikke ville tage anstød af at blive kaldt midaldrende. Her er gamle billeder på væggene, bl.a. et af en nisse og en træskomand, og her er en flot frise med udsigt over Christianshavn og Vor Frelsers Kirke, hvor de oven i købet har fået spiret til at dreje den rigtige vej. De ternede duge prydes ikke af potteplanter som man jo ellers ville forvente, men af overdådige blomsterbuketter. Kort sagt en lise for øjet, men måske lidt en belastning for øret, for her er som sagt mange mennesker på ret lidt plads. Det skal nu ikke afholde os fra at anbefale Vinstuen. |
VærkstedetAmager Fælledvej 16 / Peter Vedels gade32 54 39 52 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
8 Fadøl (Ale no 16, diverse tjekkiske) | |
![]() |
ma-lø: 02; sø: 23; | ![]() |
9 | |
![]() |
0,5 l fad: 40; | ![]() |
En lille smule lokalt | |
![]() |
Billard, spillemaskiner | ![]() |
15.09.11 Anmeldt første gang 19.04.96 | |
Gad vide hvad man monstro fremstiller på dette værksted? At dømme efter det rustikke bindingsværk og tønderne kunne det såmænd godt være et portvinsværksted eller i hvert fald en forestilling om et sådant hos en tilrejsende provinsianer som måske har set Middelhavet i fjernsynet. Her er kort sagt dømt jysk bodegaidyl her midt på stenbroen med Sundholm inden for rækkevidde. Og som i Jylland i almindelighed er her masser af plads til at holde en stor fest, og så sidder vi her sammen med tre andre døde murere som rafler med bartenderen. Til tider er der mere dødt end nu, men i aften er der også folketingsvalg, og spændingen stiger efterhånden som det tyder på dødt løb mellem kombatanterne på skærmen. Vi er i et arbejderkvarter, og derfor er det vel ikke overraskende at alle hepper på Socialdemokratiet, men vi troede nu at moderne håndværkere på værksteder alle stemte på Venstre. Det er godt at se at fordomme ikke altid holder. Værkstedet har potentialet til at blive meget sjovt, også i betragtning af den for området liberale lukketid. På skillevæggene kan man betragte de mange sejrsskilte for de hæderkronede vindere af tænkeboks- og balutturneringerne der afholdes her med jævne mellemrum under indtagelse af flæskesteg med surt. Hvad er mon en balut, og er Danmark ikke for lille et sprogområde til at have sådan en? Dankort |