Sprog

Kbhguide bruger almindelig dansk retskrivning sådan som den defineres af retskrivningsloven (dvs. af Dansk Sprognævn) skønt det naturligvis kan ske at vi af litterære årsager afviger fra den lige vej. Vi respekterer derfor heller ikke forskellige danske bystyrers angreb på det bolle-å som vi naturligvis opfatter som en gave til dansk ortografi, og vi skriver derfor i overensstemmelse med sprogloven Ålborg, Århus, Åbenrå osv.

Nedenfor kan vores oprindelige artikel om ledsætningskommaer i anledning af den store kommakrig læses.

Kommatering

Kbhguide.com sætter ikke komma før ledsætninger.

Baggrund

Som det måske er vor ærede læser bekendt, er en blodig borgerkrig ved at udkæmpes i Danmark for øjeblikket. Det drejer sig selvfølgelig om Den Store Kommakrig som med nidkær iver føres af de to parter, tilhængerne af henholdsvis det ny komma og det traditionelle tysk inspirerede komma.

Indtil slutningen af 1700-tallet brugte vi kommaet ligesom de andre tegn til at markere betydningen i teksten, men nogenlunde samtidig med oprettelsen af det tyske kancelli indførtes også det tysk inspirerede komma i statsadministrationen. Siden dengang har man i det officielle Danmark brugt en kommatering der er forskellig fra vore andre nabolandes, som fx England, Holland, Sverige og Norge.

Denne måde at sætte netop kommaet på baserer sig på en stram grammatisk analyse som næsten ingen behersker, og som den underlødige grammatikundervisning med kryds og bolle fra folkeskolen da slet ikke kunne lære os. Da ingen sprogfolk eller seriøse skribenter nogen sinde har ønsket at benytte det grammatiske komma, blev det i slutningen af 1800-tallet da retskrivningen blev sat i system, nødvendigt at finde en løsning. Så fra 1918 havde vi i Danmark to officielle kommasystemer i dansk retskrivning, det grammatiske komma og pausekommaet. Det var naturligvis en fjollet tilstand; seriøse sprogbrugere som fx næsten alle danske skønlitterære forfattere brugte pausekommaet, og vi andre var henvist til det grammatiske komma vi havde lært i skolen. Alle var selvsagt enige i at man kun burde have ét system, og debatten om emnet 'det ene komma fremfor det andet' forløb lystigt i næsten hundrede år.
Alle var af den opfattelse at pausekommaet var bedst da det klart gjorde en standardtekst mere læselig. De få der argumenterede imod det, gjorde det med den begrundelse at det grammatiske komma var det folk kunne og brugte, og derfor ville det være for tungt at lære dem noget andet.

Det bedste bud på en løsning kom i 1993 hvor et enhedskomma blev introduceret. Det havde faste grammatiske regler, så der ville stadig været noget selvbestaltede sprogrøgtere kunne slå andre i hovedet med, men samtidig havde det den egenskab at det stort set producerer de samme fornuftige kommaer som pausekommaet gjorde.

I 1996 indførte Dansk Sprognævn derfor (det grammatiske) enhedskomma under navnet Nyt Komma.

Da de fleste almindelige sprogbrugere - herunder mærkeligt nok også mange journalister - ikke har noget kendskab til grammatik, kan det ikke undre at de holder fast ved et system de tror de kan. Så modvilligheden mod at skifte til et system der giver større læsbarhed, har været ganske betragtelig. Som sammenligning kan man nævne at da man i 1948 afskaffede stort begyndelsesbogstav i navneord og indførte bolle-å, varede det 30 år inden de sidste aviser indførte vore dages retskrivning. Selv Politiken som vist normalt opfatter sig selv som en progressiv avis, var otte år om at få taget sig sammen.

Det vil føre for vidt her at beskrive detaljerne i kommakrigen der føres på 'højt' akademisk niveau.
Den mest mærkværdige konsekvens så man i statsadministrationen hvor miljøministeriet indførte det ny komma under navnet 'bæredygtigt komma', mens alle andre stadig brugte traditionelt komma som justitsministeriet kræver at alle love skal skrives med. De stakkels medarbejdere i miljøministeriet skulle derfor beherske begge kommaer samtidigt, et til lovtekster og et til alt andet.
I mellemtiden er der kommet en ny regering, og den nye miljøminister afskaffede som noget af det første nyt komma. Da det ikke var nok og regeringen havde afskaffelse af råd, nævn og ekspertise som et mål i sig selv, kæmpede kulturministeren og Venstres kulturordfører for en fuldstændig afskaffelse af Nyt Komma, således at dobbeltkommasituationen kunne løses ved at man bevarede det komma der forkrøbler teksterne.

I efteråret 2003 skar kulturministeren igennem efter forhandling med Sprognævnet. Navnet Nyt Komma er afskaffet, og de to systemer er slået sammen. Vi har nu på papiret kun ét komma, men Sprognævnet pointerer at man ikke bør sætte det famøse komma før ledsætninger. Hvis man af uransagelige årsager ønsker at vedblive med at sætte det, skal det dog ikke betragtes som brud på retskrivningen, og langt de fleste sætter stadig automatisk komma foran fx som, der og at selvom det kun overordentlig sjældent vil have en funktion i teksten. Kbhguide bruger dansk retskrivning og sætter ikke komma før ledsætninger, men vi forudser at der godt kan gå lang tid før næste generation af danskere der kan skrive, endelig får bugt med den vane.

Tilbage til forsiden