Opdeling af København

København er opdelt i byer og bydele, og benævnelsen af dem byder ikke på nogen overraskelser. Bydele som brokvartererne, Valby, Vanløse og Sundby er nogenlunde klart defineret. Vi går naturligvis også udenfor Københavns Kommune. Dels på Amager hvor hele øen er anmeldt, og Frederiksberg Kommune er jo om noget en del af København. Mod nord og vest uden for Københavns Kommune vil vi kun undtagelsesvis og meget langsomt udbygge. Men vi vil naturligvis gerne med tiden anbefale udvalgte værtshuse i de store omliggende byer som Gentofte, Søborg, Hvidovre med mere.

Opdeling af Indre by

Indre by har et meget stort antal værtshuse, og det er naturligvis mere overskueligt hvis den deles op i mindre bidder. De gamle kvartersinddelinger er for små, så vi har lavet en ikke helt autoriseret opdeling baseret på de kendte benævnelser.

Frederiksstaden og Nyboder Københavns udvidelse med Sankt Anne by uden for den gamle Østervold der blev flyttet da Københavns forsvar skulle moderniseres under Christian IV. Området afgrænses af Nyhavn, havnen, Esplanaden, Grønningen, Øster Voldgade, Sølvgade, Kronprinsessegade og Gothersgade. Det kan diskuteres om vi ikke har strukket Frederiksstaden rigeligt vidt, men vi har valgt at tage Borgergadekvarteret med her.

Gammelholm Området omkring Havnegade hvor flåden tidligere havde sit mastelager, og som siden blev fyldt op. Området afgrænses af havnen, Nyhavn, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Niels Juels Gade.

Købmager Kvarter Området består af de gamle kvarterer Købmager- og Rosenborg Kvarter som tilsammen løber fra Østergade til Nørrevold mellem Købmagergade og Gothersgade.

Latinerkvarteret er heller ikke noget administrativt navn. Det dækker her over området i omegnen af Københavns Universitets hovedsæde. Området strækker sig fra Nørregade, Nørre Voldgade, Købmager- og Frederiksborggade. Mod syd er Strøget grænse.

Minefeltet Området har vi defineret som liggende syd for og op til Strøget fra Kongens Nytorv ned omkring den gamle strandlinie hen til Rådhusstræde.
Hele området brændte ved den store brand i 1795, og herefter blev byen hurtigt genopført. Mange af husene stammer derfor fra denne periode.

Pisserenden Dette lidet charmerende navn fortæller at det næppe altid har været så fashionabelt at bo der som det er i dag. Området afgrænses af Voldgaderne, Nørregade og mod syd til Vestergade.

Vester Kvarter Området svarer næsten helt til det gamle Københavns vestlige kvarter. Det afgrænses af Rådhusstræde mod øst og volden (nu Tivoli) mod vest. Mod nord er Strøget frem for Vestergade valgt som grænse.
I Vester Kvarter foregik kampene under stormen på København d. 11. februar 1659 hvor borgere og konge under stort pres knuste det svenske angreb og reddede Danmark fra undergang og udslettelse. (Heraf bl.a. navnet Stormgade).

Vester- og Nørrevold Dette område består af det gamle voldområde og demarkationsterrænnet lige udenfor, men dog indenfor de nuværende brokvarterer og søerne. Østervold er rubriceret under Østerbro.

Opdeling af de store bydele

Det har været nødvendigt for overskueligheden at opdele de store bydele i en indre og ydre del. Grænserne er valgt på en forholdsvis korrekt måde rent geografisk intuitivt, men formålet er naturligvis at sikre en opsplitning i cirka lige store dele.

Frederiksberg. Grænsen trækker vi gennem Pile Allé og Falkoner Allé. Den trækkes dog ikke midt gennem disse gader, men alle værtshusene her hører til Ydre Frederiksberg.

Nørrebro. Tilsvarende er grænsen her Jagtvej. Selve Jagtvej er Ydre Nørrebro.

Vesterbro. Ydre Vesterbro er ikke et sprogligt begreb i København da man vel nærmest beskriver sådan et område som Enghave. Vi har trukket grænsen ved Oehlenschlægergade. Den ligger på Indre Vesterbro.

Amagerbro. Sundby og Amagerbro er i dag vokset sammen til en hel by. Vi har valgt den grænse der passer bedst til den lokale forståelse: Øresundsvej-Englandsvej-Sundholmsvej. Øresundsvej og Englandsvej er Sundby, Sundholmsvej er Amagerbro.

Tilbage til forsiden