Så er vi på Horse Pub, og det er ikke den kendte på Østerbro, men tværtimod det tjekkede lokalsted fem kilometer nord for Ljubljana. Her i Slovenien, der ellers godt kan virke lidt slidt sine steder, har man tilsyneladende helt styr på værtshuslivet, og det kunne lige så godt ligge i Marstal eller Valby. Her kommer de unge for at nyde en halv liter (ad gangen) af den lokale Union eller den mere internationale Guinness, for derefter at stå ude i regnen og ryge. Vi havde håbet at sidde på en fortovscafe ude i middelhavsoktobervarmen og lytte til det fascinerende bondske sprog - der lyder som hvis man tog en østriger og forsøgte at lære ham polsk - men i stedet er vi kommet til en by der næsten er lige så kold og våd som i Danmark, men hvad gør det egentlig også når man kan komme ind på et hyggeligt professionelt lokalt søbested og opleve at slovenerne har styr på prioriteterne. I morgen sætter vi sydover ud af EU og ned i eksjugoslavien for at se om øllivet her er værd at skrive om. Stay tuned .... Master og Visa
|