|
10
|
|
|
10 Fadøl (Tuborg, Staropramen, Hof, Guinness, Newcastle Brown, Kilkenny, Bishop's Finger, ESB, Spitfire, Tetley's, pt. Zlatopramen, Samuel Adams, Radeberger). En masse whisky. |
Det er sommer, det er sol, og det er søndag. Faktisk er det så meget sommer i Gøteborg at vi har måttet rykke ind i pubben beskyttet for solens stråler. Det er heller ikke dårligt. Efter at have tilbragt formiddagen med at lytte på det mest usle verden kan frembringe, gebisløst kristent søndagspopmusik, er vi nu på et værtshus for ægte nordiske hedninger. For eksempel kan man betragte et billede af Jesus iført vikingehjelm og på vej i bersærkerrus med sine krigerisk drukne og liderlige vikinger. Sådan er modsætningerne så store i denne by. Her er fx smukt og prydeligt på trods af den grimme østeuropæiske motorvejsarkitektur. Værtshuse er der ikke mange af; man skal nemlig helst æde kager eller tsatziki sammen med sin øl, men vi fandt heldigvis denne lille perle, der godt nok ser ud til at være fra standardsamlesættet, men som kan finde ud af at servere gode øl og godt whisky for kunderne, og som ved nærmere eftertanke har et råt personligt udtryk; tænk bare på de skrækkelige vikinger. Enhver levende person som har tilbragt formiddagen med skamridning af frelseren, vil vide at påskønne barbarerne. Visa.
|