Nu er vi endelig nået til en rigtig ølby, skulle man tro. I Falkenberg brygges jo den kendte Falcon-øl, og det kan til tider lugtes lige ud til havneindsejlingen. Om havnevandets rødbrune farve også kan skyldes udledning af brygningens biprodukter, skal vi ikke gøre os kloge på, men vi skynder os i hvert fald op i byen for at opsøge det lokale bryg. Det første der møder blikket, er selvfølgelig en pizzabiks, for uden pizza og kebab fungerer Sverige ikke. Det andet og tredie er også pizzabuler, og så kommer vi endelig op på Rådhuspladsen hvor vi bydes velkommen af en gammel kending: Selveste Harry hvis filialer vi tidligere har anmeldt i mindst tre tilfælde - og i aftes sprang vi oven i købet den i Varberg over. Konceptet er jo kendt. Harrys er en slags multiforlystelsescenter med lidt for enhver smag, lige fra småbørnsfamilierne over bedsteborgerne til de ungdommelige headbangere. Det hele skal præsenteres i en atmosfære af overfladisk pænhed med lysekroner og pseudobritiske pseudoantikviteter, så man kan tillade sig at tage en halvtredser for det lokale bryg. Denne Harrys, som faktisk er den første af de i alt 28 i Sverige, er imidlertid noget mindre end giganterne i Malmø og Helsingborg, så her smelter alle aktiviteterne sammen i et ret lille lokale i familierestaurantstil som anmelderne således må dele med spisende feriegæster og hylende småbørn. På torvet udenfor er MacDonald-idyllen ikke til at skyde igennem, bortset fra et lidt originalt indslag i form af en blandet flok iklædt West Ham Uniteds grimme trøjer. En del af fodboldpublikummet er faktisk briter som må formodes at være kommet på besøg for at nyde Harrys opstablede ragelse og de fyndige ord som "why don't you eat here every day and keep the wife as a pet?" Tja, når alt kommer til alt, er det såmænd nok det mest interessante sted i ølbyen. Visa.
|