Fedt, mand. Nu er der endelig bid her. Det manglede da bare også andet. Det er højsommer og tropenat, vi er på vulkaner langt efter solens passage af den vestre kiming, men vi sveder tran ikke desto mindre. Opstemte vælter vi ind, redaktionen og en nybygger, og bestiller tre Pripps; det kan I ikke få, men vi har Tuborg. Så er stilen lagt, her orienterer vi os mod det store kontinent, læs København. Udenfor i natten sidder en hob virksomhedssvenskere på weekendsjov, og de påstår ikke overraskende at der her er både sjovere og mere bedårende end hjemme i Värnamo. Vi og de har altså her midt ude i en lille skov som ellers går under navnet Tuna by (Tune på originalsproget), fundet et ægte værtshus. Det har til huse i en art spejderhytte og ligner udefra noget der har været lukket af myndighederne siden danskertiden. Nåmen åbent er her i hvert fald indimellem, men spejderhyttestilen holder også indenfor. Terrassen, den åbne dør og det lidt ramponerede interiør minder i øvrigt den ene anmelder om en bar på en tropisk strand med palmetræer, cikader og den slags. Indtrykket af baren og betjeningen er forbløffende moderne. Selv om vi alle drikker Guldtuborg, er der lidt konceptbar over stedet, og bartenderen kan sikkert sagtens blande en Margarita om det skulle være. Blandingen af det gammeldags og det hippe minder sælsomt om nogle af de særere Vesterbrobarer, men heldigvis har vi også baglokalet i en helt anden stil. Her er dug på bordet, potteplanter og kakkelovn. Hvis Nykterhetsrörelsen nogen sinde holder generalforsamling på Hven, kunne de med god samvittighed få kaffen serveret her. Kort sagt et aldeles charmerende, spøjst og skævt sted som de færreste nok forventer at finde på disse længdegrader. Karakteren afspejler dels den rene overraskelsesværdi, dels en fascination af et meget særpræget sted og dels en påskønnelse af at nogen tager det på sig at drive dette åndehul for drukmåsene i et formodentlig ret konservativt øsamfund. Det eneste vi lige kan klage over, er åbningstiderne. Visa
|