En lørdag eftermiddag på et sommertomt Harrys indser vi hvor lidt stedet i grunden har at tilbyde den øldrikkende gæst. Stort set alle siddepladser findes bag barrierer og er forbeholdt spisende. Øldrikkerne må tage til takke med nogle få borde og en masse ståpladser. Måske i orden på sådan en sløv dag hvor det er fint at hænge i baren, men utilfredsstillende for aftenbesøgende ude over den første ungdom. Når man kommer om aftenen, må man finde sig i at stedet måske snarere er en slags forlystelsescenter, en art miniature af Scala, Trocadero i London eller ringriderteltet i Sønderborg. Har man en gang bidt tænderne sammen og erlagt en halvtredser i entre (dog gratis før 23), kan man slentre rundt og vælge og vrage mellem de forskellige adspredelser. I baren kan man jo fx købe sig en øl, og den kan man så få lov til at stå op og drikke hvis man da ikke har lyst til at prøve kræfter med sandsynlighedsregningen ved spillebordene, mens man overværer det ungdommelige leben med kvindelige polterabender der sidder og skråler "fy fan hvor går det bra", eller man kan stå og koncentrere sig om ikke spilde sin - i øvrigt forkert skænkede - Guinness. En Guinness skal som andetsteds omtalt (se under Guy's, Irland) skænkes i to tempi så kunden får tid til at nyde forventningen om det sorte stads som, indrømmet, også på Harrys smager fortræffeligt. Vi anbefaler at komme tidligt for at undgå entreen og score sig en god ståplads. Se i øvrigt under Harrys, Malmø. Nyere pop-rockmusik. Visa.
|