Man skulle ikke tro at Skåne havde brug for endnu en stereotyp pub i Bishops Arms-stilen som i forvejen er næsten enerådende i Sverige, men man kan åbenbart ikke forestille sig noget nyt koncept, og den moderne forbruger har åbenbart netop brug for lidt pseudobritisk hulehygge med mulighed for at få kalveentrecote med ovnstegte tomater, kartoffelmos og rødvinssovs. Når man ser på øludbuddet er det ærlig talt også svært at have noget mod den grønne løve, og så ligger den også i behagelig tæt afstand af den nye havn der ligger i værftets gamle dok og er blevet et in-sted den kreative klasse og lystsejlerne. Der er altså ingen grund til at tro at løven ikke også vil brøle fremover, selv om det måske nok er lige lovlig tidligt de lukker ned for natten her. Mastercard. Visa.
|