Hvad den islandske sydvestkyst mangler i bjerge, fjorde og storslået udsigt, har den til gengæld i vind, regn og rusk. Her i Eyrarbakki har vi fundet et rødt hus hvor man har indrettet en lille restaurant med cafédisk, og her ses ikke skævt til den forbipasserende som bare skal have en kop kaffe eller den storartede Bakk-Öl fra Ölgerðin à Eyrarbakka. Eyrarbakki er efter sigende en fiskerby, og derude bag sørøgen må der gemme sig nogle fiskere og filetskærere, men ingen af disse islændinge kan tilsyneladende finde det røde hus, for lige nu sidder her bare en lille dansk familie og nogle forretningsamerikanere. Hvor går den mødige havnearbejder hen efter dagens dont hvis det ikke lige er gravet oksemuskel (ja, det hedder bøf altså på islandsk) med rødløgssyltetøj eller kyllingeleverpate han har mest lyst til? Måske er det årsagen til at fiskeriet er på retræte på Island? Den lille kirke på den anden side af parkeringspladsen er netop synlig gennem tåge og skumsprøjt, så det lille samfund her kan ellers tilgodese både åndelige og materielle behov. Men mon ikke vi må videre inden længe? Klassisk 30-40'erne jazzmusik. Master visa.
|