I almindelighed ville vi nok vælge det lokale museums restaurant fra som emne til Københavnsguiden, men vi må nu erkende at Islands provinsbyer er meget små, og man må lære at tage til takke med det forhåndenværende udbud. Og af en museumscafé at være er det egentlig et meget hyggeligt sted som kunne se ud til at være indrettet i gildestuen i en gammel villa. Her er lidt kaffe og kage og den lidet opsigtsvækkende Egils Gull fra fad, men det har ikke kunnet lokke gæster til her midt på en onsdag eftermiddag. Personalet går lidt til og fra og keder sig sikkert mens radioen spiller islandske viser. Her kunne muligvis forventes lidt mere rykind hen ad spisetid, men lige nu er museet nok mere spændende.
|