Cafe Victor på Nørre Torv er blevet til Café Kritz, for den slags skal jo til for cafepublikummet i en by der ellers udmærker sig ved at være standhaftig og stå sine beværtninger bi igennem årenes gang. Men selvfølgelig går den ikke for den store åbne standardcafé med hvide vægge og lidt almindelig popfiduskunst. Fornyelse er jo tidens løsen, og hvis fantasien ikke rækker, kan man jo altid ændre navnet. Men nu har Kritz faktisk bestået prøven og leverer åbenbart en vare folk gerne vil have. Her spises Frühstück fra om formiddagen, og det glider over i cafemad hen på eftermiddagen og aftenen, og der er sørme også lidt af et nattepublikum for alle dem der ikke har fantasi til at bruge et af de mange fremragende værtshuse som Flensborg også byder på. Master
|