Møen er et indtagende samfund med en spændende historie. I
middelalderen havde man jo forventeligt problemer med venderne, og
byen Steges navn kan henføres til Stikæ i betydningen at spærre for
sejlads med nedrammede pæle. Den fik købstadsrettigheder af Erik
Klipping i 1268, og 20 år efter løb den påståede drabsmand, Marsk
Stig, storm på byen. I hansetiden var Stege naturligvis en væsentlig
og rig handelsby, og var i perioder under lübeckernes herredømme. Efter
svenskernes hærgen i 1658-60 var det forbi, og Stege rejste sig aldrig
igen. Det fortælles at det var beboerne på naboøen Bogø der viste
Karl X videre til Møen for selv at slippe for grusomhederne, og
denne episode har indtil for nyligt betydet en del ondt blod mellem
beboerne på de to øer.
Stege er den eneste danske by der stadig
har et bevaret fæstninganlæg fra middelalderen, og Mølleporten er
således mere end et værtshus, det er også navnet på den tilbageværende
byport. På trods af dette historiske trumfkort er vores foretrukne
værtshus i byen nok Anden, på grund af bedre udbud og lukketider.
På Falster hvis navn vist er beslægtet med Fjalstær 'skjul', har vi kun
besøgt Stubbekøbing og Nykøbing.
Stubbekøbing har ellers en glorværdig fortid. Pontoppidans Danske Atlas
hævder at det er landets ældste by, men det er vist særdeles tvivlsomt.
Sandt er det imidlertid at Vikingerne gravede en kanal herfra i nærheden
af Stubben hvor man holdt til under krigene mod Venderne, til Guldborgsund.
Den kanal er et af Danmarkshistoriens mest imponerende ingeniørarbejder.
På Stubben har der ligget en lille fiskerby som gennem årene har vokset
sig større og større takket være sildefiskeriet. Stormflod, krig og
indkvartering af fremmede tropper var også her startskuddet til stagnation,
og da jernbanen aldrig kom, har vi derfor en af Danmarks mindste købstæder
her.
Nykøbing er oprindelig opstået som en handelsplads ved et
overfartssted mellem Falster og Lolland, og i dag er den hovedbyen for
den allersydligste del af Danmark. Den er desværre ikke længere som i
middelalderen kendt for sit omfattende brændevinsbrænderi, men det er
absolut en udmærket gå-i-byen-by.
Femø hvis navn vi gætter på er afledt af Fyhmø i betydningen skum,
er i dag en fredelig ø hvor der ikke sker alverden, bortset fra de
endnu tilbagevendende kvindelejre der tidligere var så populære.
Men under Svenskekrigen hærgede og røvede Karl X's tropper voldsomt her,
og mange beboere døde af sult. Den har tidligere været krongods hvilket
hovedsageligt betyder at kongens husholdning kunne hente vildt her.
Kroen på øen er fra den tid, og man kan såmænd godt føle sig hensat til
Gøngehøvdingens dage når man sidder der. Vi mødte sågar en fuld svensker,
og så gav vi tretten.
Omø er en dejlig og fredelig ø. Den har hovedsageligt haft betydning på
grund af det flotte fyr som har vejledt skibsfarten gennem Storebælt i
over hundrede år. Under den kolde krig var der udkigspost, og hvis
Kbhguides redaktion ikke husker helt forkert, var det ud for fyret at
Cubakrisen afsluttedes med at fyrmesteren kunne berette at de sovjetiske
skibe vendte om.
I nyere tid er Omø vist kun kendt for en enkelt ting. Den var centrum i
sommeren 2001 for en fremragende artikelserie af Politikens Nils Thorsen
som malerisk beskrev livet her med en tvangsforflyttet bybos øjne. Omøboerne
blev vist aldrig enige om hvorvidt beskrivelsen af dem var en skandale eller
vidunderligt morsomt.
Fejø er vist Danmarks største af de ikke landfaste småøer. Hertil medregner vi naturligvis ikke de rigtig store som Samsø og Ærø. Navnet var oprindeligt Fæø, altså græsnings- og kvægø. Det har ikke noget med indbyggerne at gøre, for de har været fornuftige nok til at vedligeholde hele tre ølsteder. Og så har de et bemærkelsesværdigt system der gør spritkørsel muligt. Mere om det under anmeldelserne.
Vejrø bør man kun besøge hvis man er et af de heldige mennesker der kan klare sig i timevis uden mobiltelefon. Her har vi nemlig en ø der er totalt isoleret fra omverdenen. Men, men, men der er dog overraskende nok et værtshus. Om øens to beboere så sidder der hver aften i de ni måneder hvor de ikke ser andre mennesker, ved vi ikke, men vi kan da kun anbefale at man kigger forbi hvis man er i besiddelse af en flyvemaskine eller et skib. Navnets oprindelse tør vi ikke gætte på med sikkerhed, men måske kunne det have noget at gøre med den tidligere betydning af ordet, nemlig vind. Man kan se på vegetationen på Vejrø at en vindmølle her sikkert sagtens kunne tjene sig hjem.
Eventuelle kommentarer og rettelser til værtshusene i området er velkomne.
Agersø KroEgholmvej 2-4, Agersø, 4230 Skælskør58 19 80 03 www.agersoekro.dk |
![]() |
![]() |
6 |
![]() |
5 | |
![]() |
NB Når gæsterne går. Ca 22; | ![]() |
||
![]() |
Alm Harboe eller Tuborg: 25; | ![]() |
Lokalt i baren | |
![]() |
Fjernsyn | ![]() |
17.07.07 | |
Agersø Kro. Lyder det ikke nærmest så idyllisk som det overhovedet kan blive? En ø i Smålandsfarvandet med gadekær og stokroser hvor de lokale har travlt med at tusse rundt med hvad der nu skal til for at få en gammel landbrugsø til at fungere; og midt i det hele, den kro der som hjertet i hele organismen får det hele til at hænge sammen. Glem alt om det. For det første ligger kroen i udkanten af byen, og når man endelig kommer dertil og ser det forjættende kroskilt, så skilter det med 'Gastronomi og Logi'. Det hele stinker lidt af teambuilding og kanindræberkurser, og i slyngelstuen hvor de lokale burde sidde og nyde livet, er der indrettet som venteværelset i en socialforvaltning - hvis det altså ikke lige var for baren. Den bar som ikke kan levere de mest elementere ølprodukter, og som ydermere end ikke er i stand til at holde øllet koldt. Tør vi formode at værtsparret her ikke er gamle agersøboere der respekterer den tunge opgave det er at være midtpunkt i et gammelt øsamfund, men i stedet orienterer sig mod hurtige penge fra fastlandet (læs Sjælland og København). Dankort |
Cafe AndenMøllebrøndstræde 2, 4780 Stege55 81 80 05 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
8 Fadøl (Tuborg Grøn, Classic, Guld, Porter), Underberg. | |
![]() |
sø-on: 00; to: 01; fr-lø: 05; | ![]() |
6 | |
![]() |
alm.: 21; | ![]() |
Lokalt og en hund. | |
![]() |
Billard, dart, spillemaskine, jukebox | ![]() |
23.07.13 Anmeldt første gang 30.07.01 | |
Egentlig troede vi at Anden lå i Vordingborg, men her i Stege har vi fundet en anden and som også forsyner et stille, lokalt publikum, pt. bestående af to kvinder, en dreng og en sort hund. Stilen er ellers til noget større, simpelthen et arketypisk provinsdiskotek med store bløde hjørnesofaer og en dejlig lang bar. Med vores livlige fantasi kan vi snildt forestille os en lørdagsand stoppet med de lokale unge og god gang i den. Mindre opfindsomme sjæle vil måske have svært ved at tro på at stedet her nogensinde kommer til at svinge rigtigt. Her tirsdag eftermiddag er her sandt at sige meget sløvt. Her er ingen distraherende musik, så vi har kunnet følge med i forhandlingerne om salg af en brugt knallert til en køber som vist må vente adskillige år på sit kørekort. Andre diskuterer køretiden til København, og en mener at de cirka 130 kilometer kan gøres på 45 minutter, så han har sikkert heller ikke kørekort. Sådan lærer vi lidt om det lokale næringsliv og infrastruktur, og det skal man jo ikke rynke på næsen ad. Der er dog en vis form for udvikling på Anden. Siden vort sidste besøg har de for eksempel fjernet muligheden for at få sig en fadøl, men så er problemet med at Henrik og Brian der gik og væltede folks ølglas sidst, jo også væk, og alle drikker - måske af denne grund - af flasken. Dankort |
Bryghuset MønSøndersti 3, 4780 Stege (indgang fra porten i Storegade 18)55 81 20 00 www.bryghusetmoen.dk |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
8 Fadøl (Klintekongens Klassik; Grønjægers Pilsner) | |
![]() |
21; | ![]() |
8 | |
![]() |
0,4 l Klintekongens Klassic: 50; | ![]() |
spisende og turister | |
![]() |
Solbeskinnet terrasse | ![]() |
23.07.13 | |
Lige over for kirken, ind igennem porten ved nr. 18 ligger en brolagt gård som ligner et lille stykke middelalder. Der er dog ingen smede eller rebslagere, men derimod et udsalg af sølvsmykker og andet tingeltangel og så en butik hvor man kan stikke fødderne i vand og få en fisk til at gnave dem sunde. Så har man set det med. Så virker det altså lidt mere normalt med et ganske almindeligt mikrobryggeri der også har lavet en restaurant med platter til turisterne, og de har også en terrasse i første sals højde med udsigt over middelaldergården hvorfra vi lige nu skuer ud på al turisttummelen hen over kanten på vores ølglas. En sommerdag er det et ganske godt alternativ til Bykroens indelukkede og øllede atmosfære, men om det kan stå distancen som ølsted på en kold vinterdag, er nok mere tvivlsomt. |
BykroenStoregade 8, 4780 Stege55 81 46 02 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
6 Underberg | |
![]() |
sø-to: 00; fr-lø: 05; | ![]() |
8 | |
![]() |
Alm: 17 | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Dart, jukebox, spillemaskine, billard | ![]() |
30.07.01 | |
Lyder Bykroen ikke som et sted der har ligget her siden Absalon sloges med Venderne her omkring? Det er imidlertid helt forkert. Det er et temmeligt kedeligt moderne beboerforeningsagtigt lokale skønt man dog har prætentioner om noget højere. Det afslører sig i subtile detaljer som en mexicobar i fyrretræ, og et caféavisstativ med Sydsjællands Tidende og Ugebladet for Møn. De lokale supplerer pensionen på de enarmede, og resten sidder i baren. Vi lagde ud med en Mønbo Pilsner og en Underberg, men til forskel fra udmærkede provinsbyer som Randers, Odense og Thisted kan Stege ikke prale af sit eget bryggeri, og her har man bare fået Harboe til at sætte en anden etiket på sit lidt tamme produkt. Ville vi have en Harboe, kunne vi jo bare gå i Netto. Vi vil derfor nok forlade Møen i morgen for at finde en mere ølbevidst ø i området. Hvorfor spiller man ikke musik på værtshusene om eftermiddagen? Har Møens kommune besluttet at her ved kirken skal der være en stemning som i et gravkapel? På trods af et temmeligt kikset ydre (eller snarere indre) har vi alligevel givet et pænt 8-tal her da der er noget charmerende over et lokalt mødested hvor alle de hyggesnakkende gæster kender hinanden. Og så er det i øvrigt et godt sted at vente på bussen til Nyord. |
Café-Restaurant Ludvig (Omø Perlen)Søvej 2, Omø, 4230 Skælskør58 19 90 14 www.omoe-perlen.dk |
![]() |
![]() |
7 |
![]() |
6 Fadøl (Harboe) | |
![]() |
22; | ![]() |
11 | |
![]() |
0,5 l alm.: 27; | ![]() |
En del spisende turister | |
![]() |
![]() |
15.07.03 Anmeldt første gang 15.07.02 | ||
Få skridt fra den gamle idylliske Kirkehavn på Omø ligger der en gammel skipperknejpe med redningskranse, lanterner og skibsrat hvor øens gamle udveksler røverhistorier om de begivenheder som i forne tider udspilledes her, og alle synger med på Omøvalsen.... Troede og håbede vi, især efter et deprimerende besøg i et spoleret Lundeborg. Men det tidligere Omø Perlen hvis beliggenhed ud til Storebælt ikke nævneværdigt skæmmes af feriehytter og minigolf, har også måttet vandre ad den brede sti som så mange af sommerlandets smørhuller åbenbart følger, altså mod opgradering til ganske pæn restaurant ved navn Ludvig. Vi træder direkte ind i restauranten hvor der er dækket elegant op på små borde med op til flere vinglas pr. kuvert, og selv om her er ret tomt, er vi dog lidt forlegne ved at skulle vinde en bajer i en omgang tænkeboks eller armlægning. Vi nøjes derfor med en irsk kaffe og en sludder med den nye ejer, May Britt, som har store planer med stedet som et helårskonferencecenter med mere. Vi ønsker i hvert fald held og lykke når bare gårdhaven bliver bevaret som Sommeromøs bedste kombinerede drikke- og udkigssted. Musik er her selvfølgelig ikke, men hvad gør det når vi hører bølgeskvulp og vindens susen i træerne? Når man er blevet sulten og tørstig af at bese fyrtårn, gadekær og storkerede (desværre uden stork), bør Ludvig være næste destination. Det kan ikke undgå at være øens bedste udskænkningssted, alene af den grund at det er det eneste. Øens navn udtales i øvrigt åbent Om-ø og ikke halvsnævert Oh-mø som man ofte hører det, så skulle det være slået fast. Dankort |
City PubLille Torv 5, 3700 Rønne56 95 00 30 |
![]() |
7 |
![]() |
8 Fadøl (Tuborg, Svaneke Mørk Guld) | |
![]() |
22; | ![]() |
||
![]() |
0,3 l Svaneke Mørk Guld: 26; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Fortovsservering, spillemaskiner | ![]() |
12.06.12 | |
Et ganske almindeligt bodegaværtshus som det kendes alle steder i landet. Man sidder og hænger over en elefantøl og får sig en sludder med sidemanden der i dag har droppet studierne. Hun har nemlig fået job på færgen. Der er øl fra Svaneke Bryghus i hanerne selv om det her ikke er et entusiaststed. Men det er da altid godt med lidt bornholmsk lokalpatriotisme. Alle drikker dog Hof og Tuborg, og det er da også mere prisfornuftigt. Faktisk smager fustagen som om det er længe siden der er tappet fra den. Men dejligt at Bornholm stadig kan fremvise enkelte udskænkningssteder der ikke er spisesteder. |
Café DybvigDybvigvej 45, 4944 Fejø54 71 31 10 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
5 Fadøl (Tuborg) | |
![]() |
NB Tja, ved lejlighed. | ![]() |
||
![]() |
0,75 l alm.: 36; | ![]() |
Lokalt og sejlere | |
![]() |
Friture | ![]() |
17.07.03 | |
Man har måske på et tidspunkt forsøgt at give Café Dybvig et imageløft med pæne duge og pastelfarvede gardiner, men det har vist ikke haft nogen særlig virkning og ej heller været særlig nødvendigt. For de lokale er træhuset her på kanten af Dybvig Havn stadig bare kendt som "nede hos Benny" hvor man kan få alskens grillmad og en lødig dagens ret. Og ganske rigtigt regerer Benny stadig bag disken med de kendte produktark fra Daloon, Pølsebrød fra Paaskebrød og Frisko. Afgjort en havnegrill med gennemtrængende frituredunst, men, opdager vi denne sene torsdag aften, meget mere end det. Her er vel en femten-tyve gæster, og nogle stykker af dem har gang i en jazzet jamsession hvor de skiftevis blæser os et stykke, spiser en rødspætte og diskuterer forholdet mellem lungekapacitet og embouchure. Musiksnakken er seriøs mens en gråskægget sømand ved nabobordet lige så alvorligt fortæller en yngre fejbatting om søens fristelser og farer. Benny får sig lige en rødspætte sammen med en af stamkunderne ovre ved kakkelovnen, musikerne er ved at gøre klar til næste nummer, og vi andre nyder en helt speciel atmosfære som hermed anbefales sejlere og andet godtfolk i øhavet. Dankort |
Fejø Ny Kro (Midtvejs)Herredsvej 95, 4944 Fejø54 71 30 07 |
![]() |
![]() |
10 |
![]() |
6 | |
![]() |
00 | ![]() |
10 | |
![]() |
Alm.: 15; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard | ![]() |
17.07.03 | |
Så er vi midtvejs; det er i hvert fald hvad fejbattingerne kalder denne kro der ligger midtvejs mellem de to metropoler Østerby og Vesterby. Sandt at sige ligger den en del tættere på Vesterby, noget de to anmeldere bosat midlertidigt tæt på Østerby i Dybvig Havn, måtte erkende da de travede hele den lange vej for at få en aftenøl. Fejø er nemlig en stor ø med både skole, kommunekontor og et rigtigt lokalværtshus. Overraskende nok er det kun vanskeligt skelneligt fra et tilsvarende nørrebrosk udskænkningssted. Der kan man jo også se sports- og kasketklædte lokale billardspillere der heller ikke har andet at få aftenen til at gå med. Her er dog kønt og landligt i den ene dagligstueagtige halvdel af huset med ophængt idylkunst, og den anden halvdel hvor den obligatoriske retriever traver frem og tilbage mellem billardet og sin mester, ligner nærmest en skrabet bølleforstadscafé. Den skrivende anmelder der selvanden havde ventet at få en økulleroplevelse, måtte således skuffes, men der er ingen tvivl om at dette virkelig er Fejøs bedste bud på et billigt ølsted. Man er stadig behageligt langt væk fra det Danmark der er landfast med København, og hvis man skulle overveje at tage bilen tilbage til Østerby efter et besøg på Midtvejs, kan man roligt gøre det. Politiet kommer kun hveranden tirsdag på rutinebesøg, og hvis de undtagelsesvis skulle komme uventet, ringer færgen til kroen og advarer. Musikken er ikke af den sidste ny, men strækker sig fra gode klassikere som Mireille Matthieu til firseramerikanerpop. PS. Der var naturligvis lige så langt hjem som ud, men a propos ovenstående fik vi et lift. Havde det været på Lolland eller i København, havde vi nok ringet til politiet eller militæret, for aldrig har man set så kringlet og beruset kørsel, og vejtræerne svingede frem og tilbage foran forskærmen, men vi kom da hjem, og det er vi dybt taknemmelige for. |
Femø KroAskhavnsvej 66, Femø, 4930 Maribo54 71 50 09 www.femoekro.dk |
![]() |
![]() |
11 |
![]() |
7 Fadøl (Tuborg, Classic); Underberg | |
![]() |
![]() |
8 | ||
![]() |
0,5 l alm.: 35; Underberg: 30; | ![]() |
Forskellige øhængere og spisende sejlere | |
![]() |
Jukebox, spillemaskine | ![]() |
18.07.07 Anmeldt første gang 16.07.02 | |
Så er Kbhguide kommet til den rigtige provins, og mere Morten Korch bliver der simpelthen ikke. Bakker med fejende korn, smukt snoede og velholdte byer - nemlig Nørreby og Sønderby - og flot udsigt over til det pulveriserende rigtige liv på den anden side havet. I sådan et rigtigt verden-af-i-går-samfund kan det naturligvis ikke undre at øboerne er djærve mennesker med sans for det væsentlige i tilværelsen. Det kan for eksempel illustreres ved at det har været nødvendigt at få en større færge så der også kunne blive plads til en ølbil. Ellers er det så som så med bilismen herovre. Faktisk er her kun to vejskilte, det ene viser fra havnen op til kroen, og det skulle da ikke undre hvis det andet viser fra kroen ned til havnen. Og nu hvor vi er ved det: Man forstår godt at folk vil vises til kroen, for det er en af de smukkeste af slagsen som vi her har indtaget dagens første Underberg i. Femø kro er fra sekstenhundredenioghalvtreds og ser stadig sådan ud. Det kunne tyde på at Karl X Gustavs hærgende tropper jævnede den tidligere på stedet med jorden, men det skal vi for en gangs skyld ikke lægge ham til last, for den nuværende Femø Kro er bedårende idyllisk med sine skæve loftsbjælker som bøjer sig under årenes tyngde, en rigtig gammeldags krostue med bardisk ved siden af selve restaurationen og en vældig smuk front ud til gårdhaven. Vi vil gerne betyde læseren at hvis Ib Schønberg og Peter Malberg drak en sjus og en pilsner her, ville de afgjort føle sig hjemme. Og de herrer anmeldere der gør det samme her i det enogtyvende århundrede, har det på præcis samme måde. Hurra for Femø Kro. NB. Øens navn udtales feh-mø, ikke fem-ø. Musik fra jukeboxen. |
GrønsundGrønnegade 1A, 4850 Stubbekøbing54 44 10 09 |
![]() |
![]() |
6 |
![]() |
3 ; Måske intet udbud ud over Hof og Tuborg. Vi turde ikke spørge, og vi kunne ikke se noget. | |
![]() |
NB Tidligt hvornår det så er! | ![]() |
7 | |
![]() |
Alm.: 14; | ![]() |
Intet her fredag aften. | |
![]() |
Billard, fjernsyn, jukebox, spillemaskine. | ![]() |
18.07.03 | |
Lukket Hyggelig ser den jo ud udefra, Grønsund, som hævder at være en maritim café. Derfor må det undre at man kun underbygger undertitlen med en enkelt redningskrans fra den stolte skude Børge. Som regel kan værtshusene ikke få læsset nok søfartskram ind. Men det er vel kendetegnende for Grønsunds ambitionsniveau at man ikke gør for meget ud af sit udseende og af kunderne. Forsigtigt trisser en halvdød bartender ud til os da han løsriver sig fra TV-nyhederne, men han nægter at sælge os noget så elementært som en Blå Nykøbing. Man har faktisk på fornemmelsen at man kommer til ulejlighed, og det har resten af Stubbekøbings borgere allerede fundet ud af. Vi sidder her mutters alene i gravkammeret hvor selv væguret er gået i stå og ser ud til at have været det i mange år, og eneste adspredelse er den alt for høje fjernsynslyd. Selv om dette her gamle lokale kunne være vældig hyggeligt, vil vi dog ikke anbefale at man spilder aftenen her. Med mindre man selvfølgelig går på værtshus for at hænge alene og lytte til et støjende fjernsyn og se på død bartender. |
Cafe Gustav.Store Torv 8, 3700 Rønne56 91 00 47 www.cafegustav.dk |
![]() |
6 |
![]() |
7 Fadøl (Tuborg, Tuborg Classic) | |
![]() |
22; | ![]() |
||
![]() |
0,5 l fad:52; | ![]() |
Turister og lokale cafehængere | |
![]() |
Fortovsservering, fjernsyn | ![]() |
10.06.12 | |
Gustav, alene navnet siger det, er en gammeldags provinsstilløs udgave af en nødvendig cafe således som de jo skal forefindes på ethvert hovedstrøg. Det ligner mest af alt en klon af den lige så kedelige Victoria i Hvidovre. Men hvis det er sommer, kan det bestemt anbefales at sidde ude foran og nyde en af de pilsnere som man serverer her. Hvis man er sulten og trænger til lidt cafemad, bør man dog tænke sig om to gange, for køkkenet er godt nok hurtigt, men kvaliteten er også derefter. Dankort |
Højriis Galleri og CaféAskhavnsvej 64, Femø, 4930 Maribo55 56 31 14 www.galleri-ferielejlighed.dk |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
6 Fadøl (Royal Pilsner og Classic) | |
![]() |
NB Når gæsterne går, sikkert 21-22 | ![]() |
||
![]() |
0,5 l alm.: 30; | ![]() |
Tyskere | |
![]() |
Haveborde og parasoller | ![]() |
18.07.07 | |
Åh nej, endnu et turistgalleri med fadøl, tænkte vi, da vi på vej til kroen stødte på et uprætentiøst skilt der lokkede med servering og kunst. Vi har ikke gode erfaringer med den slags, men en lille pause på vej til kroen kan vel ikke skade. Vel bænket på gårdspladsen bemærker vi at det uprætentiøse heldigvis gennemsyrer hele konceptet som i al korthed går ud på at indrette stalden i en helt almindelig bondegård til sommercafé, sætte nogle borde op udenfor og overlade ansvaret for serveringen til en charmerende konsekvens af EUs østudvidelse. Et hold tyskere nede fra havnen har kastet sig over en ordentlig skudefuld gullasch med kartoffelmos, men ellers har det store rykind ikke indfundet sig, og der bliver ikke set skævt til Københavnsguiden der bare skal have sig en stor fadbamse. Et kig ind i stalden afslører at Højriis er lidt mere ambitiøst end først antaget, og det bekræftes da vi møder værten Poul, en glad bridgespillende kunstentusiast, som bruger sine pensionistår som iværksætter på øen. Her er faktisk et galleri i en tilstødende bygning med sprudlende Chagall-inspirerede malerier, og stalden vil snart blive udvidet med ferielejligheder. På en ø hvor de indfødte efterhånden uddør, og hvor tilflytterne er i pensionsalderen, bør den slags initiativer være velkomne, og de sikrer at Femø stadig er værd at besøge. Dankort |
Joker PubØstergågade 39 / Jernbanegade, 4800 Nykøbing F54 85 53 43 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
9 Fadøl (Jacobsen Brown Ale, Dark, Carls Ale, Tuborg, Classic, Guinness) | |
![]() |
22;NB i weekenden måske senere | ![]() |
9 | |
![]() |
0,5 l Guinness: 38; | ![]() |
Sikkert mest lokalt | |
![]() |
Gårdhave | ![]() |
19.07.07 | |
Så er Kbhguides sommerølkrydstogt kommet til Danmarks sydligste købstad. Pt. minder den mest om en sommerfælde, men vi har da fundet et par steder hvor de lokale sikkert også kan drikke sig en par øl udenfor sæsonen. Som nu her på denne bodegarockerpub som gudskelov ikke indeholder nogen rockere nu (og måske i virkeligheden sjældent gør det), men den forvirrede romantiske stil med bade- eller kældergulv og tunge møbler og en syndig sammenblanding af bedagede håndværkersnilde-effekter og yndig romantisk male- og fotokunst kan nok tiltrække det rodløse ungdomspublikum. Stedet virker i øvrigt veldrevet, men lugter lidt for meget af mad her ved eftermiddagstid. Musikalsk er profilen lagt til rette om ældre dansk rockpop. Dankort |
KontoretLanggade 28, 4800 Nykøbing F54 85 93 77 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
8 Fadøl (Tuborg og Classic - hanen ned Double Stout er til pynt) | |
![]() |
ma-fr: 19; lø: 16; sø: lukket; | ![]() |
7 | |
![]() |
alm.: 18; 0,5 l alm.: 25; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Spillemaskine, gårdhave | ![]() |
19.07.07 | |
Kontoret er et hyggeligt, gammeldags værtshus selv om det tilsyneladende blev grundlagt så sent som 1988. Lille og mørkt, blåmalet, dekoreret med gamle Nykøbingbilleder og lydende af munter jazz. Ved baren diskuterer et par husmødre agurkepriser i Skandinavien, og godt nok er de dyre i Danmark, men det er meget værre i Norge og helt galt på Grønland. Hvis diskussionen skulle blive for ophedet, er der faktuel støtte at hente i Lademanns Leksikon i over 20 bind, som befolker de stilige reoler sammen med klassikere som Munch-Petersens Danske Retspleje og Lassens Obligationsretten. Det hele krones af kegleklubbens trofæer, og hvem ved, måske er det netop to keglespillere som sidder ovre ved vinduet og diskuterer skat og samfundsforhold. Oppe ved baren beretter en af damerne nu om dengang hun serverede spidskål til en bøf, så det hele handler altså ikke om roer her på Sydhavsøerne. Lad os endelig bemærke at skulle man have lyst til at bese det smukke Nykøbing Slot, kan man lige så godt bare gå på Kontoret og se deres kobberstik, for slottet selv blev desværre revet ned for flere hundrede år siden. |
KrystalcafeenKrystalgade 20, 3700 Rønne56 95 00 68 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
8 | |
![]() |
ma-to: 02; fr-lø: 05; sø: 00; | ![]() |
||
![]() |
Alm: 15; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, spil, fjernsyn | ![]() |
12.06.12 | |
Endelig et rigtigt solidt provinsværtshus på Bornholm. Krystalcafenavnet skal ikke ses som udtryk for højloftede lysekroner eller latteudskænkning. Ikke engang en fadøl kan man få her. Ganske almindelig Hof eller Tuborg, evt ledsaget af en Cowboytoast, er niveauet. Folk står i rygerkabinen eller om billardet, så der er aktivitet her på stedet. Krystalcafeen er Rønnes bedste værtshus; om ikke andet så i det mindste fordi der er længe åbent. Dankort |
LandbolystHerredsvej 301, 4944 Fejø54 71 31 66; Fax 54 71 31 71 |
![]() |
![]() |
6 |
![]() |
7 Fadøl (Hof) | |
![]() |
NB Når der er selskab ved 02-tiden, men sikkert før. | ![]() |
9 | |
![]() |
0,5 l Fad: 30; | ![]() |
Krogæster, men også sejlere og andre turister. | |
![]() |
Billard | ![]() |
26.05.07 Anmeldt første gang 17.07.03 | |
I gamle dage var Fejø virkelig Smålandsfarvandets knudepunkt hvor op mod 2000 beboere var travlt beskæftiget med at afskibe pæreskuder til Gammel Strand og Nyhavn. Og ordet pæreskude er altså ikke et skældsord, men blot udtryk for frugtavlens betydning for øen. Det går stadig fint på Fejø med pt. 600 indbyggere som tilmed har op til flere udskænkningssteder at vælge imellem. Landbolyst præsenterer sig som konferencecenter og kroferiekro med specielt weekendtilbud til kunder fra hele landet. Og der er plads til dem: Bag en beskeden facade mod Østerbys hovedgade gemmer sig et større kompleks som ser ud til med lethed at kunne modtage et par hundrede spisende gæster i et kæmpestort, lavloftet lokale som ret beset har et anstrøg af polsk færgediskotek over sig (hvilket Københavnsguiden jo aldrig har haft noget imod). En lille scene med god danseplads antyder også at vi nok har at gøre med øhavets bedste bud på en ordentlig svingom for det, formodentlig, modne publikum. På denne pinselørdag høvler det ned udenfor, og indenfor fejrer en bedugget andel af øens beboere at Landbolyst er blevet renoveret og shinet op. Det er ikke lige til at se hvor, men det må være rigtigt nok, for der er gratis leverpostej og sild. Fem af eftervirkningerne fra silde- og snapsebordet står og svæver og billardet, men det ville de nok have gjort under alle omstændigheder; så noget kunne tyde på at fejbattingerne har lært et og andet på pæreskuderne til Nyhavn? Men andet end pilsnerøl har man ikke hørt om, ikke en gang en porter kunne anmelderen få, men der er jo heller ingen grund til at fedte for kunderne. Dankort |
LandmandenVestergade 19 L, 4850 Stubbekøbing55 44 11 01 |
![]() |
9 |
![]() |
8 | |
![]() |
sø-to: 00; fr-lø: 02; | ![]() |
7 | |
![]() |
alm.: 15; Underberg 30; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, jukeboks, spillemaskine, fjernsyn; | ![]() |
04.08.07 Anmeldt første gang 18.07.03 | |
I Stubbekøbing havde værtshusgæsterne tidligere delt sig efter stænder. Fiskere og søfolk må formodes fra tid til anden at have besøgt den såkaldt maritime café Grønsund hvor man udstillede en redningskrans, og agrarsamfundets omdrejningspunkt må så tilsvarende have været Landmanden som er indrettet i Landmands-Hotellet i gågaden. Men for et par år siden må de sidste søfolk i Stubbekøbing være gået al kødets gang, og Grønsund med; så nu er Landmanden ikke bare købstadens bedste, men vist også eneste værtshus. Her kan man betragte en stor plov, et vognhjul og andre klenodier fra tidligere tiders landmandsliv. Til overflod viser TV2 netop nu Kaare R. Skou stående på en pløjemark, så de raflende og råbende bondeknolde som også denne aften har slået et smut forbi, kan vel dårligt føle sig mere hjemme. Vi andre synes måske at det store gule lokale bag den pæne og løfterige gågadefacade kan virke en smule cafeteriaagtigt, og vi ville da heller ikke klage over lidt musik til at dæmpe nabobordets rungende diskussion om betimeligheden af at medbringe "lommetelefoner" på værtshuse. Uenigheden er dog ikke større end at de kan enes om at rafle og fortælle sygehistorier som vist mest går ud på at slippe for at samle terningerne op når de ryger på gulvet. Anmelderens ledsager udbad sig i dag noget så eksotisk som en hvedeøl, men den slags grimt sprog vil de altså ikke høre på her. Vil man have sådan noget bourgeoisistads, må man tage til storbyen, dvs. Vordingborg eller Næstved. |
LollesgaardHyldevej 1, Nyord, 4780 Stege55 81 86 81 www.lolles.dk |
![]() |
![]() |
11 |
![]() |
6 Fadøl (Klintekongens Klassik). Udbuddet er beregnet på spisende gæster. | |
![]() |
NB Når de sidste går, men de begynder at støvsuge før 23. | ![]() |
11 | |
![]() |
0,5 l fad: 33; | ![]() |
Fortrinsvis sejlende turister | |
![]() |
Platter og have | ![]() |
17.07.13 Anmeldt første gang 29.07.01 | |
Det er sikkert de færreste danskere der har besøgt Nyord, selv om man faktisk kan køre i bil hele vejen fra København. Men den ligger nu også så afsides at man næsten må være uvidende om dens eksistens hvis ikke man er sejler i Bøgestrømmen. Kommer man via landevejene, så kør over Dronning Alexandrines Bro til Møn, og find en passende lille markvej nordnordvestover til ensporsbroen til Nyord, og kør videre over engene til den fredede lille fisker-, landbrugs- og lodsby som stadigvæk ligger som de små almindingslandsbyer gjorde i 1700-tallet. Og nu har vi næsten allerede ad bagvejen beskrevet atmosfæren. Her er stille, nuttet (og pt. sommerligt), og trænger man til en bajer, skal det være her. Vi anbefaler i hvert fald gerne et besøg i en ægte dansk nutidsvirkelighed som også kan ses som et levende frilandsmuseum. Her er ingen musik, og det ville næsten også være en forbrydelse i en sommeraften med stæresymfoni. Vi skal naturligvis også lige indenfor. Krostuen er charmerende smuk og gammeldags. Hvis man er til platter og antikt tapet, er dette stedet. Det er simpelthen en på sinkadusen til sentimentaliteten. Men hvis man blot er til smukke ting - sådan rent generelt - kan vi glæde med at tjenerinden Louise er intet mindre end en overvældende fryd for øjet. Og nu hvor vi er på Nyord, skal vi da også lige nævne at den herostratisk berømte Lilly der på sin bastante facon i et næstent helt århundrede bestyrede købmandsbutikken i byen, nu er væk. Det måtte jo ske. |
MølleportenStoregade 67, 4780 Stege55 81 46 02 |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
8 Fadøl (Platan, Platan II, Demon, Granat) | |
![]() |
sø:18; ma-on:22;to:23;fr-lø:02; | ![]() |
8 | |
![]() |
0,52 l Platan II: 25; NB. Meget billige ølpriser | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, spillemaskine, jukebox | ![]() |
23.07.13 Anmeldt første gang 30.07.01 | |
Landboer føler sig tit indelukkede og klaustrofobiske i store byer, og det kan alle jo forstå. Omvendt vil vi påstå, selv om vi agter og elsker den danske provins, at følelsen af begrænsning og snærende bånd også rammer københavneren i en by som Stege. Næsten ingen plads at røre sig på, og udenom det store mørke intet med svuppede marker, mørke skove og farlige dyr hvor man kun kommer frem med bil, traktor eller hest. Vi er nu heldigvis kommet ad søvejen til Stege, vi kan godt lide byen, og vi har indtil videre fundet tre udmærkede værtshuse. Vore klaustrofobiske medrejsende fra brokvartererne anbefales imidlertid at lægge vejen forbi Mølleporten hvor de sikkert vil føle sig hjemme, trygge, tørre og sikre. Stedet her er i hvert fald det tætteste Stege kommer på Jagtvej, Kingosgade eller Øresundsvej for nu blot at nævne nogle minder der kaldes frem af det absolut mørkebrune interiør, nøgne træborde, snøvlende vrøvl over billardet og lokale borgere som sikkert har siddet her en rum tid. Udbuddet har dog fået et godt gevaldigt løft med indførsel af Platan-fadøl fra Tjekkiet, og det er endda til så rimelige priser at det bestemt ikke kan siges at være arbejderfjendsk her i dette område hvor arbejde - i hvert fald det hvide - er en mangelvare. Kort sagt en solid, klassisk værtshusoplevelse af den slags som efterhånden kun overlever i sidegaderne eller - åbenbart - i de mindre provinsbyer. I Stege skal man selv betale for musikken, så husk at fodre jukeboxen. |
Noorbo HandelenNyord Bygade 1, 4780 Stege51 78 04 48 www.noorbohandelen.dk |
![]() |
![]() |
8 |
![]() |
6 Fadøl (Pilsner, Brown ale), masser af whisky og rom, olivenolie, speltbrød, bærkompot og meget andet. | |
![]() |
Sæsonafhængigt | ![]() |
10 | |
![]() |
0,4 l fadøl: 47; | ![]() |
Turister | |
![]() |
Udeservering, turistbutik | ![]() |
20.07.13 | |
I gamle dage for ti år siden var Nyord et rigtigt samfund hvor alle borgeres behov kunne tilgodeses. Der var stegt flæsk og store fadbamser på Lollesgård, og den lokale købmandshandel bestyredes på halvtredsindstyvende år af Lilly. Lilly er desværre væk nu, hvad vel ikke er overraskende i betragtning af hendes fremskredne alder. Lollesgaard lader til at trives, men holder desværre siesta mellem 16 og 17, så vi går videre rundt i byen og opdager et helt nyt fænomen. I en tid hvor meget beskrives som noget det tidligere var, fx postindustrielt eller postkommunistisk, må Nyord i vore dage nærmest kaldes et postsamfunds-samfund; altså en social konstruktion som tjener alle andre formål end at repræsentere og opfylde borgernes behov. Noorbohandlen her er et symptom. Det er ganske vist en butik som fører et utal af whisky- og romsorter foruden mange slags olivenolie og Bryghuset Møns produkter, kort sagt den kulinariske pendant til sommerlandets keramikgallerier og hånddyppede strikketøj, og ifølge den flinke tyske ejer opfyldelsen af en livslang drøm, men det er vel ikke helt oplagt at den slags til fulde kan erstatte Lillys Jakabov og skurepulver og den slags daglige fornødenheder. Derfor skal indehaverne her selvfølgelig ikke klandres, for her er såmænd vældig hyggeligt når solen skinner, og hvem ved i grunden? Når Nyords nye pendlerklasse kommer hjem efter en lang dag på motorvejen, trænger de måske netop til en gang speltbrød og Bunnahabhain årgang 1991. En ven af Kbhguide købte sig i hvert fald fattig i delikatesserne, og han er ellers en blasert københavner fra Elmegade. Dankort |
Nørrebros Elektriske Varmerulle (Fortuna)Sundbystræde 3, 4800 Nykøbing F54 85 52 81 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
6 | |
![]() |
02; | ![]() |
6 | |
![]() |
Alm.: 15; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Spillemaskine, billard | ![]() |
19.07.07 | |
Der er efterhånden ret længe imellem et værtshus der bevidst er fuldstændig ligeglad med nymodens præferencer blandt publikum. Ifølge bartenderen har man end ikke gidet ændre prisen på bajerne her de sidste 20 år, og det kan man sgu ikke klage over. Dette arbejdsøkonomiske princip strækker sig også til facaden, hvorfor værtshuset må hævdes at hedde Nørrebros Elektriske Varmerulle da man endnu ikke har strakt sig til et nyt skilt med (det indtil videre interne navn) Fortuna malet på. Spartansk er også indretningen og rengøringen, men de få gæster (anmelderne inklusive) nyder at den gamle klassiker, røvballeværtshuset, trives uantastet på udvalgte steder rundt omkring i landet, vist ikke mindst på sydhavsøerne - Tænk blot på Landmanden i Stubbekøbing. Her på Rullen er gæsterne såvel som bartenderen afslappede. Det bliver til lidt sløvt kuglestødning på billardet, og bartenderen får ordnet et par private telefonsamtaler til lyden af noget ældre rock - Han har sikkert aldrig hørt om sms, men til gengæld ved han alt om enarmede spillemaskiner. Det er ikke utænkeligt at Rullens fokus på det essentielle i livet kunne gøre det til anmeldernes favoritsted i Nykøbing Falster. Selvfølgelig er her ikke Dankort |
O'MalleysStore Torvegade 2, 3700 Rønne56 95 00 16 |
![]() |
9 |
![]() |
10 fadøl (Guinness kilkenny Jacobsen Brown ale carls special Classic Bornholmerbryg) | |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
0,75 l Guinnes: 75; | ![]() |
Fjernsyn | |
![]() |
Lokalt yngre | ![]() |
13.06.12 | |
Lige nu lægger Danmark an til at tabe en EM-kamp til Portugal. Og kampen fløjtes i gang. Vi får skænket vores Guinness i ungdommelig vulgærstørrelse, for sådan skal det helst være her. Vi opfører os som man skal til fodboldkamp, og et ægte kontinentalt fupirsk værtshus er jo som skabt til begivenheden. De unge sidder med klaphatte og fodboldtrøjer, og vi andre hænger ved baren. O'Malleys er Rønnes bud på hvordan pubtraditionen skal udleves, og det sker lige efter bogen i stil med de store svenske pubkæder som Harry's og Bishop Arms. Nu er kampen forbi. Danmark har tabt 2-3, og livet kan fortsætte. Dankort |
Skipperly (Taverna, Vejrø)4943 Torrig L, Vejrø |
![]() |
![]() |
10 |
![]() |
6 Fadøl (Faxe) | |
![]() |
NB ved 22-tiden eller senere. | ![]() |
6 Deles med havnen; ca. 50 m; | |
![]() |
0,5 l Faxe fad: 30; | ![]() |
Sejlere og tyskere (også sejlere). | |
![]() |
Kamin, fjernsyn, klaver, kunst (også for lønmodtagere) | ![]() |
16.07.03 | |
Denne gamle lade indrettet med møbler og andet hyggespredende inventar som klaver, kamin, pendulur og malerier mv. er afgjort et udskænkningssted der skal anmeldes, ikke bare har man Bier vom Fass, men det er heller ikke til at opdrive en øl noget andet sted i mange sømils afstand. Faktisk er den fortvivlende situation den at vi end ikke står i telefonisk- eller sms-kontakt med omverdenen. Men ihukommende vor væsentlige opgave satte vi kurs mod Vejrø for at arbejde på at fuldstændiggøre Sydhavsøernes værtshuse. Alene fornemmelsen af total isolation giver jo én en dejlig afstresset fornemmelse, med mindre man får akut økuller og klaustrofobi. Hvad enten det bliver det ene eller det andet, er der ikke et mere perfekt sted at overvældes af følelsen; vi er sat tilbage i tiden til den yderste provins, klokken runger dybt hver halve time og tikker for resten, og vi synker hen over øllen og venter på det rugbrød kromutter har lovet at bage til os. Økuller rammer sikkert ikke os, så mon ikke det bliver til nogle flere af den ret kedelige Faxe fad. Vi har allerede spadseret turen op til 'byen' der bestod af en enkelt beboet gård og nogle flere huse der var blændet af og stod og lignede noget atomvinteren havde efterladt. Så vi står faktisk i den misundelsesværdige situation at vi faktisk kan sige at den eneste nyttige opgave vi kan påtage os lige her og nu, er at drikke øl. Det måtte da gerne ske oftere. Det er vist første gang at adressen på et værtshus er en hel ø, men tro os, det er den eneste husstand på øen. Og vejskilte slår nok alligevel næppe nogensinde igennem her. Musikken høres svagt fra transistorradioen i købmandsafdelingen. |
SlottetSlotsgade 26, 4800 Nykøbing F54 85 34 68 |
![]() |
![]() |
9 |
![]() |
8 Fadøl (Tuborg, Classic, Kylle) | |
![]() |
02 | ![]() |
7 | |
![]() |
alm.: 18; 0,5 l alm.: 25; Underberg: 20; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard, jukebox, måske spillemaskine | ![]() |
19.07.07 | |
Havnekvarterer er jo altid lidt barske, altså sådan med ludere og øretæver og fulde sømænd, og så er det jo ganske logisk at kvarteret omkring lystbådehavnen også er lidt hårdkogt, men bare for sjov. Slottet er på trods af navnet et temmelig upoleret værtshus i garagegenren hvor et lille stampublikum nu tilbringer deres torsdag aften med at småsnakke, spille billard og ryge pibe mens der spilles lødig musik som Doors og Dr. Hook. I aften kan man ikke bruge spillemaskinen, for den er dækket til ligesom en papegøje man skal have til at sove, men det gør ikke noget; det er underholdende nok at her ingenting sker mens solen går ned ude i verden. Desværre skal man selv være over jukeboxen for at lov at høre lidt musik, men hvis man synes at stemningen bliver lidt sløv, kan man jo bare snuppe en bid mad mens man venter på at en eller anden forbarmer sig over maskinen. Og menuen siger sig selv: Ikke noget med guacamolemarineret chorizo i rucola og ciabatta her. Menuen står på toast og flæskesvær. Dankort |
Svaneke BodegaSvaneke Torv 2, 3740 Svaneke56 49 60 24 |
![]() |
![]() |
10 |
![]() |
9 fadøl (Svaneke Classic, Svaneke Stout, Svaneke Pilsner) | |
![]() |
ma-to: 22; fr-lø: 00; sø: 20; | ![]() |
8 | |
![]() |
0,45 l Svaneke fad: 40; | ![]() |
Lokalt | |
![]() |
Billard | ![]() |
11.06.12 | |
Har turistøen Bornholm også et normalt menneskeligt værtshus beregnet på det daglige liv. Det kunne man godt filosere lidt over når man tænker på hvor mange måneder om året øen er pakket ned. Men jo, der er Svaneke Bodega der hovedsageligt er beregnet på ganske almindelige øldrikkende beboere i byen. Og så er her tilmed ganske hyggeligt. Bartenderen Jette står og vender dagens begivenheder med barhængeren, og nogle andre går og tjatter til billardet inde ved siden af. For dog at prøve at profitere lidt af naboskabet med bryghuset, fører man her Svanekeøl, men de fleste har dog ikke lyst til at gribe så langt ned i lommen og holder sig til de almindelige Hof og Tuborg. Vi kan anbefale bodegaen som et ægte værtshus der i stil og i kraft af sin østatus og sit fiskerpublikum minder en del om det fremragende Minde i Marstal. Dankort |
Svaneke BryghusSvaneke Torv 5, 3740 Svaneke56 49 73 21 www.svanekebryghus.dk |
![]() |
![]() |
10 |
![]() |
9 Svaneke fadøl (Classic, Pilsner, Stout, Sweet Mary, Mørk Guld, Ale, Red Hot Chili Ale, Kau Lok Char Pilsner) | |
![]() |
00; | ![]() |
||
![]() |
0,45 l Svaneke fad: 58; | ![]() |
Spisende gæster | |
![]() |
Udeservering | ![]() |
11.06.12 | |
I en gammel kostald har Svaneke Bryghus oprettet en restaurant hvor man kan spise turistmad og drikke deres ganske udmærkede øl til, selv om menukortet nu i øvrigt lægger mere op til rødvin. Men man kan altså også forsøge at finde et hjørne hvor man kan sidde i fred for Gorgonzolabøffer og ovnstegt laks og hellige sig lidt almindelig ølsmagning. Her er vældig hyggeligt, og om sommeren kan man også sidde udenfor og kigge ud på det smukke Svaneke Torv. Dankort. |