Få skridt fra den gamle idylliske Kirkehavn på Omø ligger der en gammel skipperknejpe med redningskranse, lanterner og skibsrat hvor øens gamle udveksler røverhistorier om de begivenheder som i forne tider udspilledes her, og alle synger med på Omøvalsen.... Troede og håbede vi, især efter et deprimerende besøg i et spoleret Lundeborg. Men det tidligere Omø Perlen hvis beliggenhed ud til Storebælt ikke nævneværdigt skæmmes af feriehytter og minigolf, har også måttet vandre ad den brede sti som så mange af sommerlandets smørhuller åbenbart følger, altså mod opgradering til ganske pæn restaurant ved navn Ludvig. Vi træder direkte ind i restauranten hvor der er dækket elegant op på små borde med op til flere vinglas pr. kuvert, og selv om her er ret tomt, er vi dog lidt forlegne ved at skulle vinde en bajer i en omgang tænkeboks eller armlægning. Vi nøjes derfor med en irsk kaffe og en sludder med den nye ejer, May Britt, som har store planer med stedet som et helårskonferencecenter med mere. Vi ønsker i hvert fald held og lykke når bare gårdhaven bliver bevaret som Sommeromøs bedste kombinerede drikke- og udkigssted. Musik er her selvfølgelig ikke, men hvad gør det når vi hører bølgeskvulp og vindens susen i træerne? Når man er blevet sulten og tørstig af at bese fyrtårn, gadekær og storkerede (desværre uden stork), bør Ludvig være næste destination. Det kan ikke undgå at være øens bedste udskænkningssted, alene af den grund at det er det eneste. Øens navn udtales i øvrigt åbent Om-ø og ikke halvsnævert Oh-mø som man ofte hører det, så skulle det være slået fast. Dankort
|