Men det blæser fra nordvest. Bådene hænger sløvt duvende i fortøjningerne. Remisens vendeplads ligger rustende tilbage oppe på land hvor tyskerne efterlod den ved Genforeningen. På grillpladsen ses vist nok et par mætte sommerrejsende letvindssejlere. Årøfærgen har anløbet lejet, og passagererne er kørt bort til Haderslev. Alt imedens forblæste anmeldere nøje studerer fartplanen, antydes kommende forventninger af friturecaféens odør der sammen med købmandens knirkende skilt beretter at der omme bag nogle forhindringer for øjet må eksistere nogle mennesker. Redaktionens trænede øje og geografiske tæft leder dem dog straks mod badehotellet hvor denne koncentrerede inaktivitets ypperste repræsentant findes. Her fandt vi tidligere forne årtier uberørt af tidens grådige tand, og nu vender vi forventningsfulde tilbage for i baren at gå i frø over en fadøl. Men ak og ve, baren er flyttet i kælderen så der kan blive plads til kniv og gaffel hvor vi før sad og kiggede ud på bæltet over til Fyn. Skaden er dog til at overskue da de lokale stadig tillades adgang uden slips, bare forudsat man putter sig henne ved gavlen. Og det nye lokale er ikke så værst endda. Måske lidt kedeligt, men her er da i hvert fald det flotteste toilet en anmelder nogen sinde har set - og den forladte sidestue, umådelig charmerende. På de gamle træstole sidder et par gæster, og man kan snakke om da der sidst skete noget i Årøsund; da kleinbanen gik over Øsby til Haderslev; da man havde færge til Assens; da folk kunne tale sønderjysk, dengang da verden var ung. Men vinden blæser fra nordvest. Dankort
|