I udkanten af Nordby på Samsø ligger en gammel bondegård, man ser jo for sit indre øje hvordan alt er forfald. Den gamle harvemaskine står op ad gavlen, og kun ukrudtsbegroningen forhindrer den i at forvitre endeligt i rust. Dyrehold og pløjning har længe været fraværende, men vi har faktisk lidt af en solstrålehistorie her, for nu har nogen på den gamle gård kastet sig over landbrugets fornemste opgave, at brygge øl. Og så har gården fået nyt liv som Samsø Bryghus. Det er det nu ikke blevet noget værtshus af, for dem er der ingen af på Samsø, men det er dog blevet et af Nordbys bedste udskænkningssteder alene i kraft af at de først lukker kl. 18. Som alle andre etablissementer her på øen henvender man sig også her til spisende, men eftersom øl er omdrejningspunktet, føler man sig ikke helt fejlplaceret selv om man nøjes med at drikke en kølig bajer uden samtidig at få en økologisk tærte. Hvor fanden er de henne, hele den befolkning vi husker fra Strisser på Samsø, alle dem som sidder på værtshuset og drikker øl og spiller billard og ved hvor hunden (eller liget) ligger begravet? Når vi har drukket vores Ballebjerg Stout og Ilse Made Pale Ale, må vi prøve at lede efter dem på Nordby Kro, og hvis vi ikke finder dem der, må vi konkludere at Samsø er uddød og blevet til udkantsdanmark hvor tilbagetrukne pensionister eller økoflippere kan åbne cafeer og gallerier for tilfældigt forbipasserende turister. Dankort.
|