Lukket Hvorfor i alverden skal man gå på et værtshus der hedder Finns Fisk, og hvor de kun skænker fadøl og serverer fiskefrikadeller og fiskefileter? Det skal man fordi stedet er det eneste værtshus på Anholt havn, skønt det nok er mere korrekt at kalde det for en fiskegrillbar, men fisken er frisk og velsmagende, og man skal jo altid værdsætte at kunne drikke en øl et sted med en god udsigt. Da Anholt ikke har almindelig mobildækning for alle teleselskaber, er Finns Fisk også væsentlig eftersom det er her man køber trådløst HotSpot. Og her kan man så sidde og surfe eller kigge ud over bølgerne og stranden og lade andre tage sig af surfningen ude på Kattegat. Ikke Dankort
|