Det er let nok at komme til Hjarnø, i hvert fald hvis man lige tilfældigvis skulle befinde sig i Snaptun. Det tager sådan cirka fem minutter med færgen, og den sejler tilsyneladende hele tiden. Når man så kommer i land, må man berede sig på lidt af en forskrækkelse: Få skridt fra havnen ligger Hjarnø Tidligere Kro og nyder et otium som ferielejligheder, og så kan man jo let som førstegangsbesøgende få bange anelser om at det er forbi med nattelivet på øen som nu også lidt virker som en parcelhusforstad til Horsens. Heldigvis er der trøst at hente, for efter et par højresving og et par venstresving ad en vej man ikke kan tage fejl af, for der er kun den samme, ligger der et hus hvis formål er at servere stegt flæsk med persillesovs. Til den slags drikker anstændige mennesker jo øl, så fad uden flæsk i gårdhaven ender med at gøre det ud for et værtshusbesøg. Alternativet er campingpladsen som vi endnu ikke kan sige hverken godt eller skidt om, men den Tidligere Smedie er nu også ganske anvendelig, både til øl og til familiebrug. Her har da siddet en del forældre med deres småkræ som har fået tiden til at gå med at chikanere et udvalg af små, nuttede kattekillinger. Det er begyndt at smådryppe lidt, så vi har sat os indenfor hvor persillesovsstemningen før var intens med næsten alle borde besat. Nu er man færdig med det store frokostrykind og sunder sig lidt med kun et enkelt bord reserveret til i aften, og Radio Horsens orienterer om døgnets forbrydelser. Vi kigger os om i ro og mag og konstaterer at det her nok godt kan have huset en smed engang i fortiden, men egentlig er her så renskuret og nyrenoveret at rummets håndværksfunktion synes meget langt væk. Essen og de andre renskurede smedeartifakter passer faktisk fint til potteplanterne og Beethovens buste på klaveret, så foreningen af det rustikke og det forfinede er altså lykkedes fuldt så godt som på provinsens utallige andre "Gamle" steder. På rette tid og sted virker det faktisk. Dankort
|