Anmelderen ankom engang til Anholt på en gråvejrsaften i vinterhalvåret og vidste ikke sine levende råd. Anholt Kro havde lukket, og der var derfor mere end et halvt døgns rejse i modvind til den nærmeste øl i Grenå eller Gilleleje. Men i dag er det heldigvis sommer, og folk ligger og soler sig i liggestole og læser krimier på Kroens græsplæne imens de søber latte eller øl i sig. Anholt Kro ligger i skoven lidt nord for byen på kanten af ørkenen, Nordeuropas største, og her er så fredeligt som tænkes kan. Inde i krobygningen findes en krostue hvor der er dækket pænt op til spisning, men lyset er slukket, og vi må derfor sidde i haven; hvad er det for noget pjat? Kroen er altså langt fra noget stamværtshus for den lokale befolkning hvor alle mødes efter endt dags gerning, men den er det eneste sted der kommer i nærheden af at ligne et egentligt værtshus, og det er da også her øens håndværkere holder til når Anholt vedligeholdes udenfor sæsonen. Hvis man drømmer om den ypperste inaktivitet, er der nok ikke noget bedre sted at tage hen og udfolde den, og betjeningen er ganske venlig selv om de påstår at her altid er åbent. Dankort, Master
|