|
8
|
|
|
9 Fadøl (Hof, Carls Special og Dark, Jacobsen Brown Ale, Semper Ardens Abbey Ale, Staropramen, Leffe, Hoegaarden, Guinness) |
Hele Ålborgs centrum fra resterne af havnen til Mølle Plads (og måske endnu længere, men det ved vi ikke noget om) er tilsyneladende ved at blive renoveret, soigneret og pængjort i betydeligt omfang. Nu er ålborgenserne jo heldigvis et sundt fordrukkent folkefærd med begge ben på jorden, så de små listige steder overlever faktisk, men alligevel har byen fået sin andel af unge, smarte steder. Her på Mølle Plads er der f.eks. lørdagsunderholdning med DJ og udeservering, og bagmanden er det selvsikre Caféministeriet, som i et elegant lokale producerer så mange caffe latter at personalet dårligt kan nå at tage imod pengene. Nu skulle vi tilfældigvis lige bruge en caffe latte, og udsigten over den kønne plads kan vi også godt goutere, så lige nu har vi det fint. Til mere seriøs brug har Ministeriet også et habilt øludbud, men i almindelighed ville vi nok foretrække at nyde øllet i mindre stilsikre omgivelser. For eet er ølsmag, andet er selvsmag. Hør bare dette lille stykke identitetssøgen fra menukortet: "Alle kan de dog fortælle den samme historie om et rum, der aldrig er det samme. Det er lyset, siger de. Men det er svært at forklare, fortsætter de. Og alligevel forsøger de. De taler om en café af en anden verden. Hvor ét øjeblik bliver til flere." Novra, siger vi. Og der er meget mere. Dankort
|