|
7
|
|
|
9 Fadøl (Hof, Carls, Dark, Hvede, Kilkenny Cream, Leffe Blond, Staropramen Granat, Franziskaner Dunkel) |
Hvis der nogen sinde vil blive arrangeret et mesterskab i at være Danmarks kedeligste cafe, så vil Klostertorvet kunne kede for Ålborg hvor Viggo gør det for Århus og Vik for Vanløse. Men Klostertorvet har en berettigelse: Man kan gå på nettet med sin egen bærbare, og det skal jo nok kunne lokke nogen husarer til selv om - når denne anmeldelse måske læses om kort tid - vores læser så vil sige: Og hva så, det kan man da alle steder, men sådan er det altså stadig ikke her i sommeren 06, og vi ved alt om det, for vi har forgæves forsøgt i hele Nordjylland i en uge uden held (på begge sider af fjorden), men nu lykkedes det altså til en krone i minuttet. Selve værtshuset vil vi ikke skrive om, men de kedelige møbler er garanteret et design som vi lønmodtagere ikke forstår os på, men gad vide hvad arbejdstilsynet ville sige til at der hænger et flygel i et par tynde stropper over et gæstebord hvor en kasketmand med tøs får sig en Classic til lyden af reklamerock fra en brolæggerjomfru med kattetarme? Dankort
|