|
10
|
|
|
11 Fadøl (Virklund IPA, Hartmann Erbschänk, Kolding Bryglaug Porter, Bombardier, Budejovicky, Adler, Guinness, Tongerloo, Herslev, Asgaard ofla.) Fadølsudbuddet varierer. Rigtig mange gode flaskeøl og whiskyer. |
You'll never walk alone har efterhånden ligget her på adressen i mange år, og det går ganske godt. Ølentusiasmen har tilsyneladende bidt sig fast, også her i krisetider. Ganske vist fungerer pubben her også som et almindeligt værtshus hvor med jævne mellemrum midaldrende mænd vælter ind og hilser pænt på bartender Lone, som de øjensynligt kender bedre end sig selv, hvorefter kursen sættes lige over mod spillemaskinen i hjørnet. Når den på automatik er sat til at koge en håndfuld tyvere, går de videre til baren hvor Lone serverer en almindelig pilsner. Ikke desto mindre er der også god gang i salget af specialøl. Denne tirsdag aften hvor der samtidig er traditionel pubquiz om trivialviden, sælges stedets egen porter (de kalder sig Kolding Bryglaug) i stort tal. Den er en ganske udmærket basisporter, omend måske lidt anonym. Så er der straks noget mere spræl i den fremragende Virklund IPA, og endelig kan man jo forsøge Danish Dynamite der bliver håndpumpet fra verdens eneste engelske telefonboks der er ombygget til real ale-svaleskab. Men folk drikker heldigvis hvad de har lyst til, og her er stuvende fuldt med folk der allerede nu ved hvem der løb af med Oscarstatuetterne i nat, og hvilket engelsk fodboldhold der vandt pokalfinalen i 1973. I konkurrence med alle Koldings madserverende udskænkningssteder løber You'll never walk alone let med prisen som Koldings bedste værtshus. Her er hele pubinteriøret, inklusive en spillemaskine der lyder som Johnny Weissmüller. Et himmerige for den tørstige østjyde. Dankort, Masterkort.
|