|
10
|
|
|
10 Fadøl (Hof, Carls, Urquell, Budvar, Chimay Trippel, Erdinger Dunkel, Erdinger Hefe, St. Feuillien, Westmalle Dubbel, Classic, Ølfabrikken IPA)) |
Der er noget der tyder på at den udanske republikanske ånd trives godt i Kolding. Den gamle Knuds Garage, opkaldt efter Arveprins Knud(s garage velsagtens), har nu løst sig fra sin troskab mod det kongelige og hedder nu slet og ret Republikken. Indenfor er der ikke så stor en forskel selv om det rent garageagtige look er nedtonet en del til fordel for et egentlig ganske hyggeligt slidt beboerforeningslokale-look. Gæsterne har dog ikke helt sluppet interessen for det kongelige. Lige nu sidder der i hjørnet i hvert fald to folkeskolelærere og diskuterer hvad dronning Margrethes valgsprog er, og de kludrer gevaldigt i begreberne mellem bøn og valgsprog, men hvad kan man egentlig også forlange af republikanere, så de skal være tilgivet. På ølsiden er værtshuset her godt med, og det fik det da også entusiasternes ølmærke i sølv for tilbage i 2004, men flere af hanerne var denne aften tomme, og så måtte vi jo ty til flasken. Til sin øl byder stedet på burgere med ketchup og jalapenos og den slags, eller måske en mindre bøf, så man kommer ikke uden om at Republikken er tænkt som et tilbud til cafesegmentet. Det samme gælder de fleste andre udskænkningssteder i Kolding, så meget kunne tyde på at Danmarks provins er ved at bevæge sig ned af samme triste vej som for eksempel Tyskland og Sverige hvor man ikke kan finde et ordentligt værtshus uden at skulle belemres med mados og Latte. Dankort, Masterkort.
|