Årsagerne til Lundeborgs efterhånden fremskredne forfald skal søges på havet: Dels er fiskerne næsten udryddet, fra tyve fartøjer for få år siden til de nuværende to, og dermed er der påløbet et minus på atten øldrikkende besætninger som byen i høj grad burde savne. Derudover er der sejlerne som i løbet af samme periode har udviklet sig fra skæggede mænd i islandsk trøje til velhavende familier i flydende sommerhuse med tørretumbler og opvaskemaskine. I det omfang den slags mennesker drikker øl, gør de det åbenbart om bord, og de vover sig kun ud på kajen når der skal fourageres efter hånddyppet keramik og hjemmestrik. Eller måske når der skal indtages en enkelt treretters menu på Pakhusgaarden. Kort sagt drikkes der ikke ret meget øl i denne stakkels by, men på Hotelcaféen må der dog være røget noget over disken, for da vi kom, var fadølshanen tom. Den melankolske restaurationstjener tilbød os i stedet et par flasker, og således forsynede bænkede vi os på terrassen og mindedes Kunstcaféen hvis eksklusive kreationer tidligere trak de store tegnebøger til denne adresse. Bortset fra at vi ikke længere skal se på kunst der får os til at skamme os over vores lønmodtagerindkomster, er det ikke til at få øje på de helt store nyskabelser siden Kunstcaféens dage, og vi kan da heller ikke umiddelbart anbefale stedet her til anden brug end en kølig forfriskning i Skagensmøblerne. Hvem ved, måske endda en fadøl. Dankort
|