I et af byens ældste huse, opført i 1584 som brændevinsbrænderi, finder vi en klassisk kro med restaurant og slyngelstue. Bygningen har gennem tiden været anvendt til mange formål, herunder udskænkning, og det nuværende interiør kunne tænkes at stamme fra omkring århundredeskiftet. Stilen er i den ydmyge ende; her har været sand på gulvet, og gæsterne er vadet direkte gennem byporten og ind på Holms i deres træsko. Vi anbefaler så afgjort slyngelstuen med de mange opbyggelige råd som fx 'Bed og Arbejd', hvilket vi gjorde over en Leffe og Skands. Lokalet er så skævt og ældet at det kun kan virke charmerende. Bag baren står et venligt personale med god viden om stedets historie og jazzbegivenhederne i området. Ølentusiasmen, som Holms er hoppet med på, dyrkes kun på skrømt her. Dankort
|