Vi ville egentlig være gået på Rådhuspubben, men den er blevet til Bubba's, som er et nattested der først åbner klokken 10 om aftenen. Det gør dog ikke noget, for vi vil faktisk hellere på Guldkronen. Guldkronen har efter egne oplysninger ligget her ved havnen siden 1933, endda med værtshusaner tilbage til 1909, og man skal ikke lade sig skræmme af den stadig mere opgejlede havnefront og værtshusets fancy udeservering. Guldkronen er stadig et ganske uspoleret værtshus i krostue/sømandsknejpe/frokoststue-stilen, og noget af inventaret og såmænd også nogle af gæsterne kunne godt se ud til at have været her siden 30erne. Vi sætter os ved et bord med rødternet dug, og snart kommer bartenderen Henrik med to topfyldte pokaler øl som serveres med ordene "Sådan der, godsejer," og det vælger vi så at fortolke som et servilt pust fra Middelfarts feudale fortid og ikke en smartass-bemærkning. I det hele taget er stemningen fin, for Guldkronen er den slags beværtning hvor alle kender hinanden og alligevel har masser af nyheder og meninger at dele ud af. Snakken og latteren går derfor lystigt, og ifølge Henrik er Guldkronen faktisk et multikulturelt samtaleværtshus. Han serverer derefter en oversigt over stedets historie som også er detaljeret dokumenteret i en lille folder. Endelig præsenteres vi også for den helt lokale øl, Den Gyldne Krone, som specialfremstilles af det nærliggende Indslev Bryggeri. Det bliver nok til en omgang til så, og den indtager vi gladeligt, for i sommersolens ulideligt klare skær er det sgu svært at have noget imod Guldkronen. På samtaleværtshuset drejer samtalen sig lige nu om 3F's ret til at blokere hvor der er kristelige overenskomster, og man kan undre sig over at de gamle arbejdere her blandt billeder af færger og heste og posthorn ikke bakker op om deres egne kampmidler, så måske er Danmark truet af historieløsheden. Men Guldkronen er oplagt et af de smukkeste værtshuse på Fyn, og man er heldigvis meget historisk bevidste. Bartenderen Henrik er faktisk tredje generation; hans mor, Else, havde værtshuset i 50 år, og hans mormor Elfride overtog stedet for 80 år siden. I følge artiklen i Fyens Stiftstidende var det lige ved at gå galt, og man kunne ikke finde en køber da Else i en alder af 75 ville sælge, men heldigvis må Henrik være kommet på bedre tanker, og han driver nu værtshuset i den rette ånd. Vi håber at se en af oldebørnene bag baren når vi om 80 år kommer for at få en klassisk fadøl. Rygning
|