På dette hjørne har der vist ligget et værtshus i umindelige tider, og det kunne sagtens være at Stauning eller Jens Jensen har siddet her og nydt en velfortjent bajer sammen med andre arbejdere på Nørrebro. I mellemtiden har der været restaurant, men nu er der overraskende nok dukket et næsten klassisk værtshus op igen. Fadøllerne er selvfølgelig blevet til Hoegaarden og Guinness, og det kan man jo ikke have noget imod. Og så måske alligevel. I hvert fald raser vores medgæst, Ole, over verdens forfald. Det er for dårligt at værtshuse ikke længere er hyggelige, og internettet ødelægger familieværdierne, men det kan alligevel konkluderes at livet sgu er meget godt. Så værtshusdiskursen er grundlæggende den samme som for hundrede år siden, og vi anbefaler derfor altså gerne Under Hylden som en slags værtshus hvis man accepterer at barmutter kun kan tale engelsk, og så kan man nyde den smukke gamle stue hvis man altså kan løsrive sig fra nutidens uhyrligheder. Lidt nyere popmusik. Dankort
|