Ja, det er sikkert svært at yde et 6-sted fuld retfærdighed mandag aften lige efter åbningstid, men lad os da bare medgive at denne natklubcafé tegner til noget mere spræl senere på aftenen. Bortset fra cafeteriabordene har vi at gøre med et interiør som med blot hundrede år mere på bagen kunne kandidere til en plads i rækken af mondæne københavnske natcaféer, men med den rette ledelse kunne den ære såmænd også lige så godt overgå Maten Bar i Valby. Nej, alvorligt talt er stemningen nok så sofistikeret som den med nogen rimelighed kan blive i et splinternyindrettet lokale uden en formue i ryggen. Kornprinsen og Alexandra på væggen båder selvfølgelig for familieværdierne, men vi aner alligevel et anstrøg af promiskuitet. Never Mind er nemlig et bøsseværtshus, og Ørstedsparken er jo i bekvem nærhed. Underholdningen i højttalerne er passende glidermusik. Dankort
|