Dette hus er opført lige efter storbranden i 1795, og er derfor noget af det ældste vi finder, og gad vide om kontorfolket her i kvarteret virkelig er så frokostsultne at det kan betale sig at gøre dette potentielt vældig hyggelige værtshus til en restaurant hvor vi skal drikke vores øl i maddunster og tallerkenskramlen. Det er faktisk en skam, for dette lavloftede kælderlokale der ser ud til at være indrettet for et halvt hundrede år siden, har med sine pæne gamle møbler, et søstykke, et billede af H. C. Andersen og andre antikviteter alle de nødvendige ingredienser til at blive et af byens dejligste gamle værtshuse. Så lad os ønske madosen og den dæmpede supermarkedsmuzak farvel og ikke på gensyn, og lad øllet flyde. Dankort
|