Med Kabørk har København faktisk fået en rigtig hyggelig café. Hyggen kommer ikke fra det basalt set ret banale cafékoncept der går ud på at betjene biografkunder der venter på kulturelle oplevelser, og levere madpakker til middelalderbyens kontorfolk, men fra det skæve gamle hus som vi gætter på må være opført efter den københavnske brand i 1795. Anmelderens ledsager som kommer fra et af parcelhuskvartererne i en forstad til Hirtshals hvor alt var jævn beton og halvfjerdsergule mursten, forelsker sig forståeligt nok i den gamle atmosfære med krinkelkroge og knirkende trappe mellem stuen og første-salen, og vi lever derfor gerne med den noget opskruede ølpris på Kabørk. Navnet må indehaverne have gravet op i dokumenter der er ældre end huset. Os bekendt er den dialektale betydning noget i retning af en ydmyg - måske lidt faldefærdig - hytte, og det er vel egentlig meget passende, men Kabørk skal nu alligevel nok blive stående i et stykke tid. Dankort
|