Så blev Park altså årtusindets sidste udskænkningssted for Kbhguide. (Vi skammer os ikke over den billige indledning, for i disse dage bruger alle den utålelige vending. Man kan for eksempel være den sidste, der kører 217,2 km. på cykel, eller den sidste der spiser et stykke borgmesterstang fra Citybageren i dette årtusind. Hysteriet vil ingen ende tage). Men strengt taget er det nu en skam at vi ikke i grundforskningens navn slutter på et slammet forstadsværthus, for Park er alt for nydelig til at være et gennemsnitsværtshus for vor omfangsrige liste. Her kommer de unge i deres sorte tøj og lytter til rytmeboksmusikken mens de gnider sig op ad hinanden i forsøget på at være den første der fanger bartenderens opmærksomhed. Park er et stort og storslået højloftet søjlelokale med megen elegance der vist for gæsterne mest opfattes som den påkrævede kitsch til understøttelse for en vellykket aften i byen. Men Park er ganske nydelig, og det er dele af klientellet også, så som udgangspunkt for en scoreaften i byen kan det så absolut anbefales for de mange under de 40. Musikken er halvtam rock med jazzambitioner. Dankort
|