|
9
|
|
|
10 fadøl (Guinness, Kilkenny, Tuborg Classic, Classic Hvede, Caffrey's, Tetley's, Hof, Tuborg, Fosters, Newcastle Brown Ale) |
Så er julen da heldigvis overstået, og nu skal vi i byen igen. Fantasien må have taget skade i snevejret, for vi kunne ikke finde på andet end The Dubliner som jo ligger og byder sig til lige midt på Amagertorv. På det lille kort med decembers levende musik (hver dag!) ser vi også adresserne på filialerne i Gothenburg, Stockholm og Southside (Södermalm), så man kan nok forstå at vi er kommet på et internationalt sted. Selvfølgelig kan bartenderne heller ikke tale andet end irsk, og de bliver forvirrede når der bestilles mere end en Guinness ad gangen. Sådan noget rod, men det lader ikke til at påvirke tilstrømningen, for det store værtshus er propfuldt denne fredag aften. Her er flere afdelinger. Vi sidder og småfryser lige ved siden af indgangen, en meters penge oppe ad trappen er der et stort, behageligt barhængerareal, og så er der et stort baglokale med borde og bænke hvor det internationale klientel drikker øl og spiser irsk pubmad. Sky Sport viser cricket, og det kan jo underholde i mange timer, så der er god grund til at slå et slag forbi. Dubliner-konceptet holder godt nok, også i Copenhagen. Dankort
|