Vi kommer fortrinsvis på Parnas når det meste andet har lukket, og på de tidspunkter er fornøjelsen stor og ublandet. Der er et leben, men det er stadig muligt at finde en ståplads hvor man kan diskutere med vennerne inden man bliver budt op til dans. Der er altså god mulighed for at møde nye mennesker, og Parnas har vist også ry som en slags enkebalsinstitution. Hvis man er for selvhøjtidelig til at goutere den slags, kan det klares ved at kalde det for kult i stedet. I dag er publikum voksne mennesker der danser til levende musik leveret af en syngende pianist/rytmeboxist, i et stort lokale i grønt og rødt med baren placeret allerbagest - hvilket i betragtning af trængslen på de store aftener er ret uhensigtsmæssigt. Fra et tilstødende lokale der ligner restauranten i Korsbæk, er der gennem nogle glughuller udsigt til udfoldelserne på dansegulvet. På væggene forefindes kunst og gamle københavnerfotografier. Om dagen og først på aftenen er Parnas en spiserestaurant med traditionelle danske retter til rimelige priser. Man er medlem af Gastronomisk Laug (eller 'lav' som der står på hjemmesiden), og det skulle indebære at man værner om den danske madkultur Tidligere var priserne på Parnas høje, men denne aften fik vi 0,5 l fadøl for 40 kroner, og det kan ikke siges at være galt på denne adresse. Under alle omstændigheder skal Parnas da roses for at sætte priserne ned, så man ikke løber ind i sin egen private finanskrise ud på natten. Dankort
|