Lukket Fra første færd bemærker man at Foley's ligger i et meget smukt gammelt hus, og til ros for indehaveren konstaterer vi at indretningen af en irsk pub i Holbergs og Kierkegaards gamle kvarter er foretaget med nænsomhed og respekt for bygningen. Men hvem ville ikke også gerne have originalt murværk og bindingsværk når det nu var der i forvejen? Stemningen af klosterkælder fremhæves af mange levende lys og diskret, dunkel elektrisk belysning. Hvor murværket er pudset over, har man til gengæld dekoret med gæliske ornamenter og vægmalerier af steder med navne som Kilmacouagh, Ross Errily Abbey, og noget der måske er havnen i Dublin. Musikken er passende i styrke og stil, og selvfølgelig kan bartenderen kun tale engelsk. I disse omgivelser er det svært at tilgive den der fandt på at anbringe et fjernsyn lige over baren. Med mindre smagen går i retning af fodbold eller reklamer, er Sky Sport ikke særlig relevant her. Dankort
|