|
10
|
|
|
11 Fadøl (Kilkenny, Guinness, Innis Gunn, Belhaven Twisted Thistle Ipa, Doppelbock Dunkel, Liberty Ale, Weihenstephaner, Westmalle, Rød Chimay, Sankt Eriks Barley Wine, Fullers ESB, Carls Special, Hof, Samuel Adams Boston Lager, Sierra Nevada Pale Ale, W J King Merry Ale, Bitburger, Primator, Staropramen, Rogue North Western Ale, Rogue Mogul, Madness Ale) Herudover mange whiskyer. Efter eget udsagn har de mere end 400. |
Det er jo altid spændende når et nyt værtshus skal etablere sig. Vil de klare skærene og ramme et folkeligt behov, eller vil de gå i sig selv i løbet af kort tid? Landet stander jo i våde, Gud har længe været død; så hvordan finder man de ægte værdier der fortæller historien om hvem man er og hvad man skal leve efter? Jo, det autentiske, ægte og oprindelige er det værdifulde, og så passer det jo fint at man kan dyrke en særlig form for ægte øldrikning, nemlig den britiske. Bishops Arms er bare ikke britisk, men lader kun som om. Det er mange år siden vi først anmeldte den svenske kæde som har valgt en særlig proper og huleagtig indretning. I Sverige er der ingen værtshuse, og markedet er i stedet overtaget af store pubkæder der går efter det sikre og trygge, og Bishops Arms er en sådan kæde der nu for første gang går uden for Sverige og forsøger om konceptet kan holde også i København. Det er ikke umuligt. Hvis man kan få folk til at betale høje priser for øller de ikke kender og som de måske heller ikke er interesserede i, men som dog virker autentisk britiske, kan Bishops Arms måske godt leve i København, og i hvert fald er der jo i centrum af byen en mængde turister, ikke mindst svenske, som vil føle sig godt hjemme i en standardpub. Og det skal indrømmes at øludbuddet både er stort og anderledes, men vi brød os nu ikke om at betale 54 kroner for en lille tidseløl. Den slags er optrækkeri og burde anprises omhyggeligt. Dankort
|