Af alle udskænkningsstederne på Vesterbros Torv er det nok Obelix der har den bedste udsigt. Hele facaden består nemlig af store glasdøre som i sæsonen er åbne mod den udendørs afdeling. Takket være nogle potente gasaggregater er det muligt at skabe en tålelig temperatur udendørs på kolde sommerdage. Man kan blandt andet nyde udsigten til en fascinerende butik med frækt undertøj. Indenfor har vi et lille højloftet lokale med baren i et hjørne. Den gulvplads der ikke er optaget af små borde i mange forskellige designs, er dækket af en masse stole, så der er ikke megen bevægelsesfrihed når stedet er velbesøgt, hvad det som oftest er. De gule vægge fremviser stedvis bindingsværk og derudover forskellige motiver fra titelpersonens liv i gallerbyen. Desværre ses lidt fusk med priserne. Produkterne fra Nørrebro Bryghus anprises til 55 kroner for en halv liter, men faktisk får man kun 0,4 liter i glasset. Foreholdt dette gives der alligevel ikke prisnedslag. Musikken og de mange gæster bidrager til et ikke ringe støjniveau. Dankort
|