Det er nu ved at være en hel del år siden Anine åbnede Tjili Pop i den ellers hårdt prøvede Rantzausgade hvor udskænkningsstederne solgte ud af deres arv. Den bevægelse er nu stoppet, af den simple grund at der ikke er mere at sælge ud af. Men den stadig forholdsvis moderne Tjili Pop holder endnu sin egen fane højt. Den rodede, og måske tilstræbt autonome, nørrebroånd trives. I disse målgruppetider ses det tydeligt hvem man sigter på her. Og i dag sad der da også et par forholdsvis unge mennesker og diskuterede om hvorvidt firsermoden allerede var blevet retro. Det mente de nok den var, for firserne er jo så skrækkeligt længe siden. En moderne cafe skal helst ikke lugte for meget af Hof og Tuborg, men da det er hvad folk alligevel drikker, må man hellere sætte en Leffe og en Refsvindingeøl op på hylden så det kan ses at man som gæst alligevel forventes at være et sofistikeret menneske. Gad vide hvor mange af disse øl der rækkes over disken? Men Tjili Pop har faktisk et pænt øludbud med forskellige sorter fra centraleuropa og fra danske mikrobryggerier. Desværre har de ikke altid lige fået fyldt lageret op, så ofte kan man kun få en enkelt, og så må ledsageren finde noget andet. Der er også et mindre udbud af cafemad til mikroopvarmning, men desværre har de tilsyneladende et større problem med ovnen; det er i hvert fald uforståeligt at man skal give 70 kroner for et lille stykke med iskold lasagne. Er det virkelig niveauet for den respekt man omfatter gæsterne med? Men vi medgiver stadig gerne, som ved vort sidste besøg, at det anarkistiske Nørrebro her har et værtshus der gør fyldest. Fortrinsvis rockmusik, nogle gange øresønderrivende højt. Hvad har de egentlig imod at folk taler sammen? Dankort
|