I vores revolutionære ungdom var Apoteket kendt som tilholdssted for DKUere, og Blågårds Plads' største værtshus skammer sig ikke over sin fortid. Med risiko for at støde venstrefløjsfeinschmeckere og blande bogstavkombinationerne fra dengang sammen formoder vi da at Socialisten Weekend på avisbordet er udtryk for at 70ernes kampånd stadig lever her i resterne af den sorte firkant. I hvert fald er uniformeringen blandt gæsterne denne fredag sort i sort, både i klædning og sminke, så noget tyder på at de fatalistiske ungdomshusværdier triver her. Ellers må det smukke gamle apotek nok siges at have bevæget sig i den mere neutrale, måske lidt intellektuelle, retning med lidt billedkunst (vist nok af typen fidus) på væggene, en permanent skulpturudstilling og regelmæssig optræden. Vi forestiller os både aldrende gråskæggede gymnasielærere til jazz om søndagen og mere gang i den på de ungdommelige gå-i-byenaftener. Det robuste lokale med gule vægge og klinkegulv kan godt holde til at være samlingssted for en varieret skare, og vi kan berolige de kommunistforskrækkede med at der da også findes ølsøgende slipsemænd der sikkert mere er til Jyllandspesten end Arbejderavisen. Denne lille skare er denne fredag aften europæisk ansporet og går ombord i de belgiske bryg. Flere lokale beboere vi har talt med, berømmer stedet. Rygelokale. Dankort
|