Det er jul, det er cool. Det ved alle jo, bortset fra de stakler der af en eller anden grund har valgt at placere sig i det kolde halvmørke på Metrobar. Det kan godt være de tror det er cool, men hvordan kan en øde atmosfære med et par røde pornolamper og lyden af løse jazzrytmer og back gammonterninger dog være det? Godt nok er den rigtige metro lige skråt neden for Metrobar hip og moderne, men behøvede man at overtage dens idealer om manglende publikum og førerløshed? De få mennesker man har gjort siddeplads til, sidder og kigger tomt og adspredt på hinanden, sikkert uden at vide præcis hvad de laver her. Men man kan da altid ringe med mobilen til alle sine venner for at høre om ikke de gider komme. Sjovt nok er der ikke bid. Dankort
|