Her på Barock kan man skænke en Guinness ud af en automat på fem sekunder. I Dublin ville den slags være helligbrøde, men det passer fint til stilen her, hvor ingen kan smage forskel på en Corona og en Bacardi breezer. For Barocks pubafdeling i kælderen skal blot tjene som tidsfordriv for folk der gerne vil have det til at se ud af noget mere. Indretningen er diskret britisk og maritimt præget med mørkt træ, havfruer og mærkelige instrumenter. Den fjerneste ende er indrettet som en filial af Eventyrernes Klub med kamin, dybe lænestole, bogreoler og en stor krokodille. Det lugter selvfølgelig langt væk af Streckers, men ingen kan vel have noget mod at synke ned i lænestolene her når man er blevet smidt ud ved lukketid et andet sted i nærheden. Det skulle da lige være fordi man skal erlægge 50 gode danske kroner for en fadøl. Som regel levende musik. Dankort
|