Mon ikke Sofiekælderen har skærpet sin profil yderligere siden vores sidste besøg? Vi vil påstå at det mere end tidligere fremtræder som udpræget spillested. Et spillested må jo næsten naturnødvendigt også være et ølsted og i dette tilfælde oven i købet et spisested som serverer retter man ikke kun kan udtale på kokkesprog. Kulinarisk har kælderen altså hævet sig over sin efter sigende noget venstreorienterede fortid, og måske derfor har Gasolin i protest afhentet deres guldplader som tidligere hang til skue her. Sagaen fortsætter altså, og her i vinteren 2008 er kælderen gestaltet som et halvmystisk new age-værested med stearinlys i massevis, enkelt hvidt møblement (bortset fra de polske regionaltogssæder ved udgangen), og monoton meditationsmusik der må formodes at blive ved indtil enten en DJ eller spirende kunstner eller søndagsjazzen overtager scenen. Flaskerne i baren er bagbelyste i pink, orange og grønt så man slet ikke kan læse etiketterne, og dagens menu er nu stegt multe med ovnbagte persillerødder, syltede tomater og jordskokcreme. Månedens øl er den eksotiske Stella Artois, så man lige kan mærke man ikke befinder sig i en ashram. Om klientellet kunne vi forestille os at de er lokale storbymennesker i alderen yngre til midaldrende, og når lys og musik som nu er blevet dæmpet, kan de såmænd godt få en hyggelig aften ud af det, men for den forbipasserende øldrikker er øl til 45 kroner for nogle lidt anonyme mainstreamøl måske ikke incitament nok til at kigge forbi. Rygning. Dankort
|