Wilders hjemmeside præsenterer stedet som Christianshavns ældste og hyggeligste, og den tror vi da selvfølgelig på. Det falder os fuldkommen naturligt at forestille os at Christianshavns skiftende beboere, lige fra det syttende århundredes skippere og matroser til christianitter, grønlændere og Flyttemand Olsen, netop har valgt Wilder til at nippe til deres espresso efter på hjemmesiden at have forvisset sig om at brygmester Francesco kun bruger de allerfineste bønner. Deres efterkommere sidder her endnu og ser på det historiske fletloft og det antikke ventilationsrør, og christianshavnernes traditionelle æruelighed fornægter sig ikke. Bortset fra en ældre mand i hjørnet drikker alle vist cola, æblejuice og forskellige af Francescos kaffevarianter mens de gennem de store panoramaruder beundrer krydset mellem Sankt Annæ Gade og Wildersgade. Vi andre beundrer et kolossalt maleri af en nøgen kvinde som sidder i morgenlyset og funderer over nattens udskejelser omgivet af et væld af tomme flasker. Ellers går livet sin traditionelle gang denne disede februardag 2008: De unge piger spiser Wilders pastasalater, manden med øllen læser Politiken, espressomaskinen hvæser, og vi glædes os over at en café som måske på overfladen ligner et dusinsted, har vist sig at være et brugbart samlingssted for et varieret publikum i et meget hyggeligt kvarter. PS: Det laminerede menukort indeholder ud over drikkevarer også et lille leksikon over mere eller mindre kendte mennesker med efternavnet Wilder, lige fra værftsejeren Carl til Gene og Billy. Dankort
|