Det tidligere Jensens Bodega skulle egentlig have heddet Cassiopeia, men først blev de nye ejeres indvielse forsinket, og siden vedtog man i sidste øjeblik navnet Cassius for at undgå forvekslinger. Nu er det i orden, og det nye navn står på facaden. Det tidligere Jensens Bodega skulle have en overhaling og fremstå som en moderne café. Her har man gjort en indsats og monteret nogle malerier og hvad der med meget god vilje kan kaldes designermøbler. At f.eks. toilettet ved dette besøg ikke lever op til ambitionerne, kan måske tilskrives en dårlig dag? Og at man har beholdt billardbordet, kan vi som værtshusgængere dårligt beklage; selv cafégæster holder øjensynligt af en pot skomager. Hvorvidt det tidligere Jensens Bodega ret beset har fjernet sig nævneværdigt fra sit udgangspunkt, kan diskuteres. Gæsterne er de kendte lokale, både de omtågede barhængere og de højlydte kammerater som snart skal ud og finde nogle bøsser de kan smadre. Kort sagt er Cassius et velment forsøg på at forny et vigtigt lokalværtshus uden at forskyde dets historie og klientel. Ikke nogen radikal forandring, men hvem har egentlig krævet radikale forandringer?
|