Alting har sin tid, og selvfølgelig kunne et kvarterløftet Holmbladsgade ikke rumme et gammeldags halvfjerdsersted som Capri. Så det måtte samme vej som Sommerlyst, på historiens mødding. I modsætning til Sommerlyst er bygningen dog endnu ikke revet ned, og man har trods alt ment at her nok skulle ligge et udskænkningssted, omend af en noget anden beskaffenhed. Capri er overtaget af de samme nye ejere som præsterede at konvertere Jensens Bodega til Cassius uden at nogen lagde mærke til forandringen, for Jensens ånd og indretning var temmelig intakt. Helt anderledes på hippe Holmbladsgade hvor Capri er erstattet af en lounge/café med flødefarvet murstensimitat, stole i læderimitat og pseudomusik i højttalerne. De store vinduer er matterede i siddehøjde, så vi kan ikke følge med i gadelivet, men her er ellers lyst og lydt nok. Her er kort og godt så pænt og sterilt som det vel næsten må forventes på en nyindrettet café, og det eneste oplivende element er de ret få gæster. Den stilige knagerække bærer siger og skriver en enkelt taberkasket, og det samme gælder for manden med hestehalen oppe i baren. De andre har ikke kasket på, men de rafler og drikker håndværkerbajere og har tilsyneladende ikke fattet at caffelattegenerationen er rykket ind. Vi andre må nøjes med at konstatere at kvarterløft igen viser sig at have en bagside som hedder uniformering og enshed, og at gaden nu har én autentisk attraktion mindre. Rygning. Dankort
|