Frederiksstaden og Nyboder Københavns udvidelse med Sankt Anne by uden for den gamle Østervold der blev flyttet da Københavns forsvar skulle moderniseres under Christian IV. Området afgrænses af Nyhavn, havnen, Esplanaden, Grønningen, Øster Voldgade, Sølvgade, Kronprinsessegade og Gothersgade. Det kan diskuteres om vi ikke har strukket Frederiksstaden rigeligt vidt, men vi har valgt at tage Borgergadekvarteret med her.
Gammelholm Området omkring Havnegade hvor flåden tidligere havde sit mastelager, og som siden blev fyldt op. Området afgrænses af havnen, Nyhavn, Kongens Nytorv, Holmens Kanal og Niels Juels Gade.
Købmager Kvarter Området består af de gamle kvarterer Købmager- og Rosenborg Kvarter som tilsammen løber fra Østergade til Nørrevold mellem Købmagergade og Gothersgade.
Latinerkvarteret er heller ikke noget administrativt navn. Det dækker her over området i omegnen af Københavns Universitets hovedsæde. Området strækker sig fra Nørregade, Nørre Voldgade, Købmager- og Frederiksborggade. Mod syd er Strøget grænse.
Minefeltet Området har vi defineret som liggende syd for og op til
Strøget fra Kongens Nytorv ned omkring den gamle strandlinie hen til
Rådhusstræde.
Hele området brændte ved den store brand i 1795, og herefter blev byen hurtigt
genopført. Mange af husene stammer derfor fra denne periode.
Pisserenden Dette lidet charmerende navn fortæller at det næppe altid har været så fashionabelt at bo der som det er i dag. Området afgrænses af Voldgaderne, Nørregade og mod syd til Vestergade.
Vester Kvarter Området svarer næsten helt til det gamle Københavns
vestlige kvarter. Det afgrænses af Rådhusstræde mod øst og volden (nu Tivoli)
mod vest. Mod nord er Strøget frem for Vestergade valgt som grænse.
I Vester Kvarter foregik kampene under stormen på København d. 11. februar
1659 hvor borgere og konge under stort pres knuste det svenske angreb og
reddede Danmark fra undergang og udslettelse. (Heraf bl.a. navnet Stormgade).
Vester- og Nørrevold Dette område består af det gamle voldområde og demarkationsterrænnet lige udenfor, men dog indenfor de nuværende brokvarterer og søerne. Østervold er rubriceret under Østerbro.
Frederiksberg. Grænsen trækker vi gennem Pile Allé og Falkoner Allé. Den trækkes dog ikke midt gennem disse gader, men alle værtshusene her hører til Ydre Frederiksberg.
Nørrebro. Tilsvarende er grænsen her Jagtvej. Selve Jagtvej er Ydre Nørrebro.
Vesterbro. Ydre Vesterbro er ikke et sprogligt begreb i København da man vel nærmest beskriver sådan et område som Enghave. Vi har trukket grænsen ved Oehlenschlægergade. Den ligger på Indre Vesterbro.
Amagerbro. Sundby og Amagerbro er i dag vokset sammen til en hel by. Vi har valgt den grænse der passer bedst til den lokale forståelse: Øresundsvej-Englandsvej-Sundholmsvej. Øresundsvej og Englandsvej er Sundby, Sundholmsvej er Amagerbro.